Nu er narkohunden Pablo igen meldt stjålet

Tirsdag aften blev narkohunden genforenet med sin ejer, men nu er den igen meldt stjålet

Privatfoto
Privatfoto

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Narkohunden Pablo er igen forsvundet fra sit bur og meldt stjålet.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- Jeg kan ikke sige ret meget om det endnu, men vi fik en anmeldelse klokken 06.59 om at hunden igen var væk fra sit bur, og ejeren meldte den stjålet. Derfor har vi haft en patrulje derude, ligesom vi er i gang med at efterforske sagen, siger Janni Lundager fra Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har også talt med ejer Michael Johansen, der bekræfter, at hans hund igen er meldt stjålet.

- Denne gang har de klippet hul i hegnet og taget ham. Jeg har ingen anelse om, hvem der kunne have fundet på det, og hvad der er sket. Det er meget skræmmende, og jeg er rystet, siger en tydeligt påvirket Michael Johansen til Ekstra Bladet.

Flyvevåbnet har i kølvandet på den nye politianmeldelse lagt følgende opslag på Facebook, hvor de efterlyser hunden:

- Hegnet i hundegården er i nat blevet klippet op, og Pablo er igen væk fra familien. Hundeføren havde sikret hundegården med blandt andet ekstra låse, men til trods for dette har tyvene kunnet skaffe sig adgang ved at klippe hegnet, skriver Flyvevåbnet blandt andet.

Se også: Farmand jubler: Narkohunden Pablo er fundet og hjemme igen

Pablo blev første gang meldt stjålet af den professionelle soldat Michael Johansen fra Aarhus Nord tirsdag, og narkohundens ejer udlovede en dusør på 10.000 kroner for at finde sin elskede ven, der skal på snarlig NATO-opgave i Afghanistan.

Artiklen fortsætter under billedet

Privatfoto
Privatfoto
 

Derfor var det en desperat og trist ejer, som Ekstra Bladet talte med tirsdag.

- Jeg er totalt slået ud og vil gøre alt for at få ham hjem. Det er næsten ikke til at holde ud, at han bare er blevet taget på den her måde af en person, som bevidst er gået ind og har åbnet døren til hundegården. Det havde også gjort ondt, hvis han var faldet og havde brækket benet, men slet ikke på samme måde som nu, sagde Michael Johansen til Ekstra Bladet.

Men heldet vente hurtigt for hundejeren, der sent tirsdag aften igen blev forenet med sin udgave af 'menneskets bedste ven'.

Se også: 10.000 for at finde Pablo

- Det er helt fantastisk. Jeg er bare så glad. Politiet ringede til mig omkring midnat og sagde, at de nu havde fundet Pablo og at jeg kunne komme og hente ham på politigården i Arhus. Politiet har gjort en enestående god indsats i denne sag, siger den 56-årige hunde-ejer.

Godmodige Pablo er en belgisk hyrdehund af racen malinois, som ligner en schæferhund, men er knap så stor. Pablo er fire år og har hele sit liv været Michael Johansens private og professionelle ven og samarbejdspartner. Politiet beder om at ringe 114, hvis du ved noget.

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Opdateres...

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

1 af 2 Privatfoto
2 af 2 Privatfoto

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere