Nu sætter politiet hårdt mod hårdt: Vi er ligeglade med, om de ikke har hjelm på

London hærges i øjeblikket af tyvebander, der fræser rundt på knallerter eller mindre motorcykler. Tyvene stjæler telefoner, tasker eller dyre ure, inden de tager flugten

Se hvordan politiet i London tackler motorcykelbander her. Video: Metropolitan Police.

Se videoen øverst i artiklen, hvor politiet kører ind i tyvene, der flygter på motorcykler.

Det kan minde om det vilde vesten, når motorcykelbander fræser rundet i Londons gader.

Uskyldige borgere bliver passet op og bestjålet, inden tyveknægtene tager flugten på de to hjul. Politiet i den britiske hovedstad, Metropolitan Police, oplyser, at nogle tyveknægte har lavet 30 røverier i timen.

Bandernes metoder har efterladt politiet i den britiske hovedstad hjælpeløse. Tyvene flygter på få minutter og er svære at fange i storbyens tætte trafik for politiet.

Nu slår Metropolitan Police igen. Og denne gang har de taget hårde metoder i brug.

I en video som Metropolitian Police har offentliggjort, kan man se, at patruljebilerne i stedet for at efterfølge tyvene nu pløjer ind i dem med høj fart.

Resultatet er, at tyveknægtene bliver slynget af motorcyklerne. Og anholdt. De nye hårdhændede metoder er ifølge politiinspektør, Jim Corbett, en succes.

- For at mindske risikoen for disse hændelser bruger vi en række nye metoder, herunder 'taktisk kontakt'. Det har resulteret i, at vi har set betydeligt færre motorcykel og scooter kriminalitet. I år har der været 12.419 lovovertrædelser, hvilket er 7036 færre i forhold til sidste år, siger Jim Corbett.

Her betyder taktisk kontakt, at man kører ind i tyvene på motorcyklerne med høj fart. Det svarer ifølge Metropolitan Police til, at der er sket et fald på 36 procent i antallet af tilfælde.

Artiklen forsætter under billedet...

En knallert er blevet standset, da en politibil kørte ind foran den. Foto: Metropolitan Police
En knallert er blevet standset, da en politibil kørte ind foran den. Foto: Metropolitan Police

Specialtrænede betjente
Tyvene på motorcyklerne opererer på alle tider af døgnet. De finder deres ofre, når de kommer ud af metroen eller ved busstoppesteder. De går især efter telefoner, tasker og dyre armbåndsure.

Til denne hårdhændede metode har Metropolitian Police oprettet en ny specialenhed, som specifikt går efter at ramme motorcykel-tyvene i høj fart.

Enheden har fået navnet 'Operation Venice Team'.

Betjentene i enheden har fået specialtræning i at køre ind i motorcyklerne, uden føreren bliver kørt over.

I videoen kan man se, hvordan tyvene flygter, inden de bliver ramt. Foto: Metropolitan Police
I videoen kan man se, hvordan tyvene flygter, inden de bliver ramt. Foto: Metropolitan Police
 

Smider hjelmen
Med de nye taktikker i bagagen har politiet i London ikke kun fået sendt et stærkt budskab til tyvene på motorcykler, de har også fået sat en stopper for mange vilde flugtforsøg. Flere gange har tyvene kørt ned af gågader og fortove i deres iver for at slippe væk. Det har resulteret i, at mange tilfældige personer er blevet ramt.

I deres flugtforsøg smider tyvene ofte motorcykelhjelmen i håbet om, at politiet ikke vil køre ind i dem.

- De tror, at hvis de smider hjelmen, så vil vi ikke køre ind i dem. Det gør vi måske nogle gange, men som I kan se, har vi flere gange brugt 'taktisk kontakt' mod tyvene uden hjelm, siger kommisær Tony McGovern.

Metropolitan Police oplyser, at de hver dag bruger 'taktisk kontakt'.

- Vores budskab er klart: Vi kan, vi vil og vi går efter dem som bruger knallerter og motorcykler i forbindelse med kriminalitet ved hver en given lejlighed, fortæller kommandør Amanda Pearson.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen