Nu skal krydstogt-drama undersøges

Efter mere end 26 timers drama kom krydstogtskibet Viking Sky i går sikkert i havn

Flere end 400 passagerer blev evaukeret, før skibet kunne sejle i land. Video: Reuters

Mens der søndag eftermiddag blev lukket ned for over 26 timers drama på åbent hav, da krydstogtskibet Viking Sky anløb havnen i Molde i Norge, blev et nyt kapitel umiddelbart efter åbnet.

Sent søndag lød det således fra den norske havarikommission, at den vil undersøge baggrunden for skibets problemer.

- baggrunden for, at vi vil undersøge denne sag er med udgangspunkt i søloven. Vi kunne se, at der var en stor risiko for passagererne, siger Dag Lisbeth, afdelingsdirektør i havarikommissionen til VG.

Lørdag udsendte skibet mayday-signal, da det kom i motorproblemer. På grund af det voldsomme vejr blev en evakuering sat i gang, og helikoptere fløj i pendulfart mellem skibet og Molde.

112 - 23. mar. 2019 - kl. 15:29 Krydstogtskib udsender mayday: Passagerer evakueres

I alt blev cirka 500 af de 1373 passagerer reddet fra skibet hen over natten. Af de evakuerede blev 13 indlagt.

Søndag blev skibet bugseret af slæbebåde mod havnen i Molde, hvor passagererne blev modtaget med klapsalver og norske flag.

112 - 23. mar. 2019 - kl. 23:20 Drama i Nordsøen: Evakueringer fortsætter natten over

Der holdt dog også to ambulancer klar, og da skibet havde lagt til havn, gik redningsfolk om bord.

Massiv redningsaktion
Efter mayday-signalet blev der sat en massiv redningsaktion i værk ud for Norges kyst.

- Skibet har motorproblemer og problemer med fremdriften. Det blæser med 38 knob i området, sagde Tor Andre Franck, operationsleder ved Møre og Romsdal Politidistrikt til VG, lørdag.

Men trods det hårde farvand lykkedes det altså at få skibet i havn. Ifølge Torben Iversen, der er stabsvagt ved søværnskommandoen i Danmark, var det dog faretruende tæt på at gå galt.

Alexus Sheppard er stadig om bord på Viking Sky, der nu er på vej mod land. Privatfoto 112 - 24. mar. 2019 - kl. 16:14 Alexus direkte fra skibet: Vi bliver her i nat

- Ud fra hvad jeg har hørt, var det tæt på at gå galt. Skibet lå omkring 100 meter fra klippekysten, hvor det kunne blive smadret ind mod klippen, siger Torben Iversen, der understreger, at han ikke har haft noget med sagen at gøre.

- Hvad ville der være sket, hvis skibet ramte klippen?

- Hvis skibet ramte klippekysten, så ville det være en menneskelig tragedie, og derefter også en miljømæssig ulykke, fordi der er meget olie ombord, siger han.

Sent lørdag kom fragtskibet Hagland Captain også i problemer. Skibet satte anker, besætningen hoppede i vandet og blev reddet af helikoptere. Skibet ligger fortsat i vandet ud for den norske kyst, men vil ifølge NRK formentlig blive bugseret i land mandag.

112 - 24. mar. 2019 - kl. 08:50 Dansk ekspert: Tæt på menneskelig tragedie