Nu taler familien: Rejse til Europa ændrede alt

Den terrorsigtede Brenton Tarrants familie taler nu for første gang siden massakren, der har kostet 50 menneskeliv

Brenton Tarrants familie nægtede først at tro på, at han var gerningsmanden bag fredagens angreb i Chrustchurch. Video: AP/Channel 9

En rejse til Europa gjorde noget ved Brenton Tarrant, fortæller bedstemoderen, der netop har afgivet sit første interview siden tragedien.

- Det var først, da han rejste til udlandet, at han efter min mening ændrede sig totalt, siger den 81-årige bedstemoder Marie Fitzgerald til det australske medie 9News.

Brenton Tarrant mistede sin far til kræft i 2010, og for at bearbejde sorgen tog han fra hjemmet i Grafton i Australien til Europa - da terroren var på sit højste.

Bedstemoderen beskriver unge Tarrant som en 'normal' og 'glad' dreng. I gymnasiet havde han en særlig interesse.

- Han brugte det meste af sin tid på computerspil. Jeg tror ikke, at det at finde en kæreste var på dagsordenen. Han sagde, at det var for svært at blive gift, siger bedstemoderen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En dengang 19-årige Brenton Tarrant tog til Europa og ændrede sig, mener bedstemoderen. Foto: Shutterstock
En dengang 19-årige Brenton Tarrant tog til Europa og ændrede sig, mener bedstemoderen. Foto: Shutterstock
 

Efterforskere mener, at Tarrant angiveligt forberedte massakren i to år.

Noget, som virker uforståeligt for bedstemoderen, da Tarrant sidste år fejrede sin søsters fødselsdag sammen med den øvrige familie. Her var der ifølge bedstemoderen ingen lysende advarselslamper.

- Han var bare sit normale jeg. Vi talte og spiste et måltid sammen for at fejre anledningen, og nu er alle knuste, siger hun.

'Undskyld'
Af frygt for repressalier bor Tarrants mor og søster i dag i et topsikret hus med døgnbeskyttelse - et helt andet liv for den nu ødelagte familie.

- Vi er alle mundlamme. Vi ved ikke, hvad vi skal tænke, siger bedstemoderen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brenton Tarrant er hovedmistænkt i terrorangrebet, som indtil nu har kostet 50 menneskeliv. Foto: Ritzau Scanpix
Brenton Tarrant er hovedmistænkt i terrorangrebet, som indtil nu har kostet 50 menneskeliv. Foto: Ritzau Scanpix

Familien hørte første gang Brenton Tarrants navn blive nævnt i fjernsynet i forbindelse med dækningen af det bestialske angreb.

- Først tænkte jeg, at det ikke kunne være rigtigt. Så så jeg billedet af ham. Det, han har gjort, er bare ikke rigtigt, siger onklen Terry Fitzgerald.

- Vi vil sige undskyld til alle familierne derovre - for de døde og de tilskadekomne. Vi kan ikke tænke på andet. Vi vil bare gemme os, afslutter han.