Nu taler tiltalt Syrien-kriger for første gang

Hvorfor står han foran et IS-flag, hvorfor hylder han Omar Hussein, og hvorfor står han på en lækket IS-medlems liste… Spørgsmålene er mange til den tiltalte Syrien-kriger

Den 24-årige Hamza Cakan taler for første gang under retssagen. 
Tegning: Bitsch
Den 24-årige Hamza Cakan taler for første gang under retssagen. Tegning: Bitsch

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Indtil videre har han blot været tilskuer til det, der i sidste ende kan sende ham selv flere år bag tremmer. Men her til morgen bryder den 24-årige tiltalte Syrien-kriger Hamza Cakan endelig tavsheden ved at vidne i den historiske retssag i Glostrup: Den første mod en dansk Syrien-kriger herhjemme.

Hamza Cakan står tiltalt for tilbage i 2013 mindst en gang at have ladet sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat. Ikke kun ved at kæmpe men også ved at støtte dem økonomisk. Han blev anholdt i Københavns Lufthavn i marts 2015, hvor han angiveligt igen forsøgte at rejse ud af landet med Syrien og IS som destination.

Se også: Tiltalt Syrien-kriger: Stak af fra syriske soldater – tog tilbage efter to uger

To dage afsat til afhøring af Syrien-kriger
Blot to dage før havde myndighederne inddraget hans pas og nægtet ham udrejseforbud af Danmark i et år, fordi hans radikale interesser var mere end alarmerende.

Siden retssagens begyndelse i maj har den tiltalte Cakan, der har taget navneforandring fra Enes Cifti, nægtet at udtale sig i sagen før senere i forløbet. Dette er stik imod normal praksis, men i dag har han indvilget i at lade sig afhøre af anklagemyndigheden.

Der er afsat hele to retsdage til at afhøre Hamza Cakan, men spørgsmålet er, hvor meget og hvad han vil svare på den række af beviser og vidneudtalelser, som er kommet frem i retten.

Se også: Bror til tiltalt Syrien-kriger brød sammen i retten

Beviserne hober sig op
Tidligere er både hans søster og storebror af retten blevet pålagt at vidne imod ham. Grædende forklarede sidstnævnte blandt andet, hvordan han og andre fra familien i 2013 tog til grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien og opsøgte en gruppe IS-støtter for at hente deres bror og søn hjem.

Hvordan den unge dansk-tyrker og tidligere pizzeria-ejer vil forklare sit ærinde i krigszonen, vil uden tvivl være et af mange spørgsmål, som anklager Natalja Lindberg ønsker svar på.

Hvorfor Enes Cifti på sin telefon havde fotos, hvor han står med våben foran et sort IS-flag samt hvorfor han havde lavet en video, hvor han hylder Krudttønden-terroristen Omar Hussein til hans begravelse et andet.

Se også: Søster kontaktede politi: Frygter min bror er i Syrien

Cellekammerat: Han pralede om afhuggede hoveder
Hamza Cakan har nægtet sig skyldig i terrorhandlinger. Men samlet set toner beviserne sig dog langsomt op imod ham.

Blandt andet fortalte en tidligere cellekammerat, der nu er under vidnebeskyttelse, i sidste uge i retten, hvordan Cakan ligefrem pralede af sine aktiviteter som ’hellig kriger’ i Syrien. Ikke mindst, hvordan han angiveligt skulle have skåret hoveder af folk.

Da der tidligere på året blev lækket over 22.000 dokumenter fra IS, var Enes Ciftis navn blandt andet at finde på listen over IS-krigere. Også det forventes han at blive konfronteret med under afhøringen.

I går dokumenterede anklagemyndigheden desuden en forbindelse mellem Cakan og en anden anslået Syrien-kriger, der også vidnede i retten. Blandt andet havde de to særlig meget kontakt på telefonen, forud for Enes Ciftis rejser til Syrien. Se også: Tiltalt Syrien-kriger til betjent: Ja, jeg kæmpede for IS

Findes Hamza Cakan skyldig, risikerer han udover fængselsstraf også at miste sit danske statsborgerskab, udvisning af Danmark og indrejseforbud for bestandigt.

Der forventes dom i sagen i slutningen af juni.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere