Nu taler Tulle: - Jeg har ikke løjet bevisligt

Tulle Krøyer har netop talt ud i Aftenshowet på DR. Her benægter hun at have løjet for politiet og mener, at hun er blevet dårligt behandlet af DR

(Video: DR Dokumentar)

Tulle Krøyer fra den lesbiske chikane-sag fra Mariager taler endelig ud, efter DR-dokumentaren mandag fremførte hende som en løgner. Hun kalder dokumentaren for et karaktermord.

- Hele afdækningen af, hvem jeg er som person, har ikke noget med en politisag at gøre. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har løjet bevisligt. Jeg spekulerer i en privat samtale med en ven. Det er ikke ulovligt, fortæller Tulle Krøyer i Aftenshowet og henviser til en messenger-samtale på Facebook dage inden, hun udpeger Carsten Anhøj som gerningsmand.

Tulle Krøyer var overvældet af den store opbakning i november 2014.(Foto: Ernst van Norde) 112 - 22. feb. 2016 - kl. 21:27 Lesbisk mor om DR-dokumentar: De er mikrofonholdere

Endevendt privatliv
Ifølge dokumentaren har Tulle Krøyer desuden løjet over for tidligere kærester, skiftet sit navn og løjet om sygdom.

I det hele taget sår Carsten Anhøj - manden, der i nu 400 dage har været sigtet i sagen - og tv-udsendelsen tvivl om Tulle Krøyers troværdighed og de udsagn, hun er kommet med i forbindelse med chikanesagen.

Kvinden har fortalt medier og politi, hvordan nogen har lagt hadefulde beskeder i familiens postkasse, smidt affald ind på familiens grund, kastet poser med hundelorte på husets facade, og lagt et hadefuldt brev med et kors i parrets ældste søns børnehave.

- Hvad jeg har sagt for 15 år siden, mener jeg ikke, er relevant i politiets efterforskning. Uanset hvad end jeg har gjort i min fortid, er jeg stadig et menneske, jeg har stadigvæk været udsat for en forbrydelse. At man ikke kan anmelde en forbrydelse uden at få endevendt sit privatliv på den måde, DR har gjort - det er det karaktermord, jeg taler om, siger Tulle Krøyer.

Se også: Advokat rykker for afklaring i chikanesag fra Mariager

Folk fra hele landet viste Tulle Krøyer og hendes familie sympati. (Foto: Ernst van Norde) 112 - 22. feb. 2016 - kl. 21:28 Lesbisk mor hængt ud som utroværdig på TV: Super uheldigt, hvis hun har løjet

Kender ikke Carsten
I dokumentaren sår DR tvivl om, hvorvidt udpegelsen af Carsten Anhøj som gerningsmand er sket, uden Tulle Krøyer i forvejen vidste hvem, han var. Og at hun dermed bevidst har udpeget ham.

- De spørgsmål, politiet stiller mig, svarer jeg sandfærdigt på. Jeg kender ham ikke. Hvis I så resten af tråden, ville I se, at jeg ikke ved, hvem der er anholdt. Spekulation er ikke ulovligt.

- Hvis det var jer, der havde været udsat for en forbrydelse, så ville I vide, at man sover ikke om natten, man tænker hele tiden, 'hvad er det der foregår?' Det er ikke ulovligt.

(Foto: DR Dokumentar) 112 - 22. feb. 2016 - kl. 16:57 Chikaneret lesbisk mor løj sig død for kæresten

Se også: Sigtet for homo-chikane: Sig sandheden, Tulle

Dårlig behandling
Tulle Krøyer er desuden vred over, hvordan DR behandler hende igennem forløbet med optagelserne til dokumentaren.

Ifølge hende fik hun forud for interviewet ikke at vide, at DR havde gravet i hendes fortid. Efter interviewet kontaktede hun desuden journalisten for at sige, at hun ikke ønskede, at oplysningerne og udtalelserne til hendes private fortid blev vist i dokumentaren, fortæller hun i Aftenshowet.

- Jeg har ikke haft den mulighed at have en bisidder med. Jeg har ikke haft den mulighed at have en advokat til stede til at sige, at det er en politiefterforskning.

Chef for DR-dokumentar, Steen Jensen, kommenterede Tulle Krøyers kritikpunkter i Aftenshowet. Han mener ikke, at DR er gået for langt i forhold til privatlivet eller, at der er noget problematisk med forløbet under optagelserne og kan heller ikke genkende Tulle Krøyers beskrivelse.

- Vi forholder os kritisk til hendes historie og hendes udsagn. Det, synes jeg, er rimeligt i forhold til den meget aktive rolle, Tulle Krøyer har haft i forhold til at få denne sag eksponeret i medierne. Hendes vidneudsagn er årsag til, at en mand nu har været sigtet i et år og fire måneder.

Tabersag
En rørt Tulle Krøyer sluttede interviewet med at sige, at der ikke vil være nogen vinder i denne sag.

- Det er en tabersag. Vores familie blev fuldstændig trevlet igennem på alle måder. Det er lige meget, om han får en dom, eller om der falder en dom. Det er en tabersag.

Nordjyllands Politi har i dag meddelt, at de nærmer sig en afslutning af sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere