Nu vil USA henrette sine fanger med gas

I den amerikanske stat Oklahoma forsøger man nu at få lov til at gasse sine dødsdømte fanger

I Oklahoma forsøger politikerne at få lov til at foretage henrettelser med gassen nitrogen (Foto: AP)
I Oklahoma forsøger politikerne at få lov til at foretage henrettelser med gassen nitrogen (Foto: AP)

Den amerikanske stat Oklahoma vil som den første i USA tillade at henrettelser i staten skal ske med gassen nitrogen.

I hvert fald hvis det står til republikanske politikere i staten, der i den kommende tid vil fremsætte flere lovforslag, der skal bane vejen for den opsigtsvækkende henrettelsesmetode.

I stedet for dødelig indsprøjtning, foreslår man, at henrette fangerne på dødsgangen med nitrogen, der blandt andet bruges til flydende sprængstof, militærflys brændstof og glødepærer.

Se også: Republikanere vil skjule detaljer om henrettelser

Billigt og nemt
I følge republikaneren Mike Christian er der en række fordele ved metoden, der kan bringe minder frem fra Europas dystre fortid.

- Du behøver ikke en læge til at udføre det. Det er meget mere praktisk. Det er effektivt, siger Mike Christian ifølge nyhedsbureauet AP.

Baggrunden for at staten nu overvejer at indfører gas til henrettelserne er, at den amerikanske højesteret i øjeblikket er ved at gennemgå den tidligere brugte metode, hvor indsprøjtningen af tre forskellige giftstoffer sidste år gik galt.

Artiklen fortsætter under billedet

Henrettelsen af kvindemorderen Dennis McGuire gik helt galt, da det tog 26 minutter fra han fik en indsprøjtning til han afgik ved døden. (Foto: AP)
Henrettelsen af kvindemorderen Dennis McGuire gik helt galt, da det tog 26 minutter fra han fik en indsprøjtning til han afgik ved døden. (Foto: AP)
 

Det seneste eksempel på en henrettelse, der gik galt, gav genlyd verden over, da den dømte kvindemorder Dennis McGuire i januar 2014 spjættede og sprællede i 26 minutter, før han døde.

Se også: Batman-massakren: Kan blive Colorados anden henrettelse på 38 år

Angiveligt foregik henrettelsen ikke efter planen, fordi staten havde afprøvet en ny gift på ham, på trods af at den var blevet mødt med kritik over at den ikke var blevet grundigt nok testet forinden.

I Oklahoma er tre planlagte dødelige injektioner blevet forsinket, fordi man afventer højesterets afgørelse.

Elektrisk stol genindført
Ventetiden på rettens afgørelse har fået flere andre stater til at tænke kreativt, når det kommer til henrettelserne.

I Tennessee genindførte man den elektriske stol og i Utah overvejer man igen at benytte skydning til at udfører dødsstraf i staten.

Henrettelse med gas er allerede lovlig i flere stater, men metoden har ikke været benyttet siden 1999 og ingen har tidligere benyttet nitrogen i den forbindelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere