Nu vil Yahya Hassan have livvagter igen

Klager over PET's manglende beskyttelse, men den aarhusianske digter har selv frabedt sig politiets hjælp flere gange

(Foto: Joachim Ladefoged)
(Foto: Joachim Ladefoged)

Ifølge sin egen forklaring er Yahya Hassan blevet overfaldet med knive og sabler, og hans mors lejlighed er angiveligt forsøgt brændt af.

Alligevel skal han have fået afslag på livvagter. Det får mandag den aarhusianske digter til at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen i det her land er mere udsat end Yahya Hassan, siger hans advokat, Claus Bonnez.

- Det er vores opfattelse, at det kan ligne forsømmelighed fra PET's side, at han ikke har fået livvagter. De har jo ikke kun pligt til at opklare forbrydelser, men også til at forebygge at de overhovedet sker, siger advokaten.

112 - 7. apr. 2016 - kl. 03:09 Advokat: Yahya Hassan i sultestrejke i fængslet

'Jeg kan klare mig selv'
Kritikken kommer på trods af, at Yahya Hassan selv gentagne gange har frabedt sig PET's beskyttelse.

Senest 5. februar i år, hvor han på Facebook i en knap to minutter videomonolog blandt andet sagde:

- Jeg er hverken bange for politibetjente end kriminelle. Jeg er mere perker end perkerne og jeg er mere dansker end danskerne. Jeg har frasagt mig livvagterne, fordi jeg kan klare mig selv.

I maj sidste år, da lyrikeren stadig var folketingskandidat for Nationalpartiet, posterede han et billede af et brev, hvori han frasiger sig PET's politibeskyttelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få kontakt til Claus Bonnez, men advokaten er ifølge advokatkontorets receptionist i skrivende stund optaget af et møde.

(Privatfoto) 112 - 22. mar. 2016 - kl. 20:21 Mobil i cellen? Desperat råb om hjælp fra Yahyas Facebook-profil

Yahya Hassan sidder i øjeblikket varetægtsfængslet for grov vold og ulovlig våbenbesiddelse.

Hassan har fortrudt
Dagen efter sin anholdelse skulle han have været opereret i sit håndled. Han påstår at have store smerter, og han har tidligere klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed over, at han ikke er blevet opereret.

Yahya Hassan blev mandag sigtet for særlig grov vold, efter skudepisode i Århus søndag (foto: NORDE ERNST VAN) Samfund - 21. mar. 2016 - kl. 20:44 Adam Holm om Yahya Hassan: Han er lige som en schweizerkniv med syv-otte forskellige klinger

Claus Bonnez siger nu til Ritzau, at Yahya Hassan har fortrudt sin beslutning om at droppe politibeskyttelsen:

- Han er en ung mand, der ville prøve at leve ligesom alle andre unge mænd. Men han blev så udsat for så mange trusler, at han bad om at få dem igen. Men PET har ikke længere villet hjælp ham, siger Claus Bonnez.

I flere opslag på Facebook truer digteren, Yahya Hassan, navngivne personer. Det kan være strafbart, vurderer ekspert. 112 - 21. mar. 2016 - kl. 22:51 Ekspert: Yahya Hassan kan straffes for Facebook-trusler

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra PET, som dog afviser at udtale sig om eventuelle klagesager.

Indslag fra dagen hvor Yahya Hassan bliver varetægtsfængslet, og Ekstra Bladets journalist fortæller om møde med digteren

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere