Ny alvorlig ulykke: Kvinde dræbt i frontalt sammenstød

En tankbil og en personbil er kørt frontalt sammen på hovedvej. En kvinde er dræbt

En 72-årig kvinde er torsdag eftermiddag blevet dræbt i en trafikulykke på Svendborgvej syd for Nyborg.

Det oplyser Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Der er tale om en personbil og en tankbil, der er kørt sammen, fortæller Christian Rasmussen, vagtchef ved Fyns Politi, til Ekstra Bladet.

Den 72-årige kvinde, der sad i personbilen, blev dræbt ved sammenstødet. Der var ikke andre personer i bilen, og lastbilschaufføren er uskadt.

Det er endnu uklart, hvad der førte til ulykken, og en bilinspektør har derfor arbejdet på stedet for at fastslå, hvad der kan have været årsag til hændelsen. Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvilken af de to parter, der kom over i den forkerte vejbane.

Efter ulykken, der skete klokken 16.10, var Svendborgvej spærret i flere timer, men kort efter klokken 19 har politiet igen åbnet vejen for trafik efter oprydnings- og efterforskningsarbejdet på stedet blev afsluttet.

Den afdøde kvindes pårørende er underrettet om ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere