Ny alvorlig ulykke næsten samme sted: Motorvej spærret

Ulykken er sket næsten samme sted, hvor en lastbil kørte ind i en bil tidligere på dagen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En alvorlig ulykke har onsdag kort før klokken 13.30 gjort det nødvendigt at spærre Sønderjyske Motorvej i sydgående retning.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ulykken er sket nord for afkørsel 70 Rødekro. Trafikanter opfordres til at køre fra ved afkørsel 69.

Se mere video på Local Eyes.

Politiet skriver på Twitter, at der vil være spærret på motorvejen i sydlig retning i et stykke tid, 'da der er alvorlig tilskadekomst i forbindelse med uheldet nord for Rødekro'.

Tidligere onsdag skete et andet uheld næsten samme sted, da en lastbil kørte ind i en bil i det sydgående spor lige syd for afkørsel 70 Rødekro.

Den ulykke blev anmeldt til alarmcentralen klokken 11.48.

Tre personer kom lettere til skade i sammenstødet.

Oprydningsarbejdet efter det første uheld var knapt blevet færdigt, før den nye ulykke er sket.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere