Ny anholdelse i Rungsted-drabet: 21-årig er uskyldig, siger hans familie

- Han er uskyldig, siger familiemedlemmer, der er mødt op til grundlovsforhøret

Dykkere fra Forsvaret har her til eftermiddag været i færd med at lede efter effekter i vandet ud gerningsstedet i Rungsted. Video: Jonas Olufson

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

OPDATERING: Den anholdte 21-årige har fået anholdelsen opretholdt i to døgn, så fristen passer med de tre andre, der søndag fik anholdelsen opretholdt i tre døgn.

---

Retten i Helsingør, Ekstra Bladet: Politiet i Nordsjælland har foretaget en ny anholdelse i drabssagen fra Rungsted lørdag aften, hvor en 20-årig blev skudt og dræbt, og fire blev kvæstet.

Den sigtede 21-årige bliver mandag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Han sigtes for drab, drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Politiet begærer manden varetægtsfængslet.

Den sigtede blev anholdt klokken 14.09 i går, men det er først nu, at politiet bekræfter den nye anholdelse.

Politiet forventer også nye anholdelser i sagen:

- Vores igangværende efterforskning bar i går frugt og førte til, at vi kunne anholde en sjette formodet gerningsmand. Vi efterforsker fortsat intenst i sagen og forventer også at kunne foretage flere anholdelser i den nærmeste fremtid, oplyser leder af Efterforskningslinjen, politiinspektør i Nordsjællands Politi Lau Thygesen.

Forsvaret hjælper politiet med at lede efter effekter i vandet ud for gerningsstedet i Rungsted. Foto: Jonas Olufson. 112 - 8. apr. 2019 - kl. 12:24 Leder efter beviser i vandet ud for drabsstedet i Rungsted

Søndag blev to af fem sigtede varetægtsfængslet i fire uger, mens tre fik anholdelsen opretholdt i tre døgn, mens politiet forsøger at skaffe nye beviser.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 7. apr. 2019 - kl. 21:09 To mænd fængslet efter skuddrab

Under det formodede bandeopgør blev en 20-årig fra Nivå dræbt af skud, mens fire blev såret på forskellige vis. En blev også ramt af skud, mens en blev stukket med kniv, og de sidste to ofre blev påkørt af en eller flere biler.

Politiet oplyser, at de såredes tilstand fortsat er alvorlig.

En har skudlæsioner i begge ben, en er blevet stukket med kniv, mens to andre har skader efter påkørsler.

Fem minutter før 24-timers fristen udløb, blev den 21-årige mand fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drab på en 20-årig mand og drabsforsøg på fire personer på Rungsted Strandvej.

Hans forsvarer Peter Trudsø spurgte anklageren, om de var opmærksomme på, at han var anholdt 14.09 – underforstået, at de havde lidt travlt

Anklageren sagde, at han havde sagt til dem, at de gerne måtte skynde sig, hvilket fik en af fængselsbetjentene til at sige, at han ikke gik så hurtigt.

Da den sigtede kom ind, kunne man se, at han haltede lidt på højre ben.

Han var iklædt blå bukser fra Københavns Fængsel og en blå kortærmet t-shirt. Han var muskuløs og havde sort hår, der var tætbarberet nede og lidt længere oppe. Et såkaldt bande-låg.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hans klient ville afgive forklaring, sagde Peter Trudsø:

- Min klient kan vedstå en afhøring til politiet – derudover kommer der ikke forklaring fra ham.

Han gjorde i øvrigt opmærksom på, at der allerede ved grundlovsforhøret mod fem andre i går var blevet nedlagt navneforbud for hans klient.

På tilhørerbænkene var tre kvinder, heraf den ene med tørklæde, og en ældre mand.

- Vi elsker dig, sagde de til ham, indtil de gik ud, da dørene blev lukket.

- Jeg elsker jer, sagde han tilbage.

Da Ekstra Bladet spurgte den, om de havde lyst til at sige noget, afslog de høfligt og en af kvinderne sagde blot:

- Det eneste vi ved er, at han er uskyldig.

Anklageren begærede dørlukning med henvisning til sagens karakter, den store personkreds, som også fremgår af sigtelsen, og at der er flere personer, politiet ikke har fat i på nuværende tidspunkt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere