Ny brand på ældrecenter: Evakueret i kørestole

Der er redegjort for alle ni beboere, oplyser Nordjyllands Politi

Politiet i Nordjylland har redegjort for alle ni beboere på et ældrecenter, der er berørt af brand. Foto: Rene Schütze
Politiet i Nordjylland har redegjort for alle ni beboere på et ældrecenter, der er berørt af brand. Foto: Rene Schütze

En brand, der søndag aften ramte et ældrecenter i Vodskov i Nordjylland, er under kontrol.

Alle beboere er evakueret, og ingen er kommet noget til, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi natten til mandag.

Politiet får anmeldelsen om branden klokken 22.41. Det er 9 beboede ældreboliger på adressen Ved Bøgen, der står i flammer.

- Der er redegjort for alle ni beboere, og ingen af dem er kommet til skade, oplyser vagtchef Jesper Sørensen til Ritzau.

Ekstra Bladets mand på stedet kunne allerede tidligere på aftenen fortælle, at en del af beboerne var blevet evakueret.

- De sidder i kørestole oppe på gadehjørnet i et skur, lød det.

Brandvæsen er i gang med efterslukningsarbejdet. Foto: Rene Schütze
Brandvæsen er i gang med efterslukningsarbejdet. Foto: Rene Schütze
 

Klokken et om natten er politi og brandvæsen fortsat på stedet og i gang med efterslukningsarbejdet.

- Vi har en formodning om brandårsagen. Men for en god ordens skyld er det teknikerne, der skal slå det fast, siger vagtchefen.

Samtlige lejligheder er så ødelagte af flammerne, at politiet vurderer, at de ikke er beboelige, og at beboerne derfor skal genhuses.

Foto: Rene Schütze
Foto: Rene Schütze
 

Søndagens brand kommer to dage efter en brand på Plejecenter Farsøthus i østjyske Allingåbro kostede tre kvinder på henholdsvis 91, 93 og 95 år livet.

To andre kvinder på 87 og 89 år kom lettere til skade ved branden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere