Ny chokerende video: Politiet skyder hjemløs mand i Los Angeles

En ny episode, hvor en hjemløs mand angiveligt er blevet skudt og dræbt af politiet, skaber stor røre i USA. Hændelsen er blot den seneste i en længere række af sager, hvor politiet har skudt på civile

Her ses episoden, der er filmet af Anthony Blackburn, som efterfølgende lagde den på Facebook.

Vi skal advare om voldsomme billeder i videoen herover.

Man fristes til at sige 'igen igen' har amerikansk politi vagt stor opsigt med deres brug af våben.

Ligesom sidst er der denne gang tale om en hjemløs mand, som søndag middag blev skudt og dræbt af ordensmagten under et håndgemæng i Los Angeles, Californien.

Episoden er fanget på video af en forbipasserende, og her ses det, hvordan fire bevæbnede betjente kæmper for at pågribe en hjemløs mand, der ifølge flere udenlandske medier var under anklage for røveri.

Samfund - 12. feb. 2015 - kl. 08:58 TV: Chokerende video: Politi dræber hjemløs som kaster med sten

Manden slår ud efter flere af betjentene, inden de får ham overmandet og bragt ham til jorden. I mellemtiden er to andre betjente ankommet til stedet, og alt imens de forsøger at holde en aggressiv kvinde væk fra den tumultariske scene, høres en betjent råbe:

- Smid pistolen. Smid pistolen.

I næste nu høres fem skud, og den hjemløse mand ses herefter liggende livløs på jorden med ansigtet mod fortorvet. Han blev senere erklæret død på hospitalet.

112 - 22. jan. 2015 - kl. 12:29 TV: Rakte hænderne op: Her skyder betjent alligevel

Ifølge politiinspektør ved LAPD, Andrew Smith, skød betjentene, fordi de ikke kunne få kontrol over en af politiets egne pistoler, som den hjemløse mand havde taget. Betjentene havde på daværende tidspunkt forsøgt sig med en strømpistol uden held, lyder det fra politiinspektøren.

Andrew Smith tilføjer, at politiet er opmærksom på videoen, som de nu undersøger for at finde ud af, hvad der helt præcist er sket.

- Videoen er foruroligende. Det er altid foruroligende, når nogen mister livet. Det er en tragedie, siger han og tilføjer, at mindst en af betjentene var iført et kropskamera, der kan bringe yderligere information til efterforskningen.

Hændelsen har fået stor opmærksomhed i USA, som har været ramt af flere sager i det forgangne år, hvor politiet har været involveret i kontroversielle skudepisoder. Se nogle af dem:

Samfund - 12. feb. 2015 - kl. 13:15 Nyt politi-drab i USA: Her er de værste sager

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere