Ny episode: Øksesvingende mand anholdt nær skole

Det svenske politi har netop anholdt en øksesvingende mand tæt ved en skole i Hortlax

En ny episode har fundet sted i Sverige.

Denne gang er der tale om en skole i Hortlax, hvor det svenske politi har anholdt en mand, der cyklede rundt og svingede med en økse.

Det skriver svenske Aftonbladet.

Politiet blev kaldt til en skole klokken 14.48, da man modtog en anmeldelse om den faretruende mand:

- En mand har angiveligt cyklet ved skolen, mens han svingede med en økse, siger Catrin Hedqvist fra det svenske politi ifølge Aftonbladet.

Politiet ankom kort efter til stedet, hvor manden blev anholdt.

Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke komme med yderligere oplysninger, men ingen skulle være kommet til skade ved skolen, der ligger i det nordlige Sverige.

- Vi har personale på stedet, der har været blokeret, oplyser politiet til Aftonbladet.