Ny færdselsindsats: Disse to ting holder politiet ekstra øje med

Mandag starter politiet en landsdækkende indsats. og de har især fokus på to overtrædelser

Du skal holde ekstra øje med speedometret og afstanden til de andre biler (Foto: Esben Nielsen)
Du skal holde ekstra øje med speedometret og afstanden til de andre biler (Foto: Esben Nielsen)

Afstand mellem bilerne på vejene er et af to fokuspunkter for politiet, når de i dag starter deres landsdækkende indsats.

Selv om det kan være fristende at lægge sig i slipstrømmen på en forankørende, når man har planer om at overhale, er det en lovovertrædelse af færdselsloven ikke at holde afstand, og du risikerer at miste kørekortet, hvis forseelsen er rigtig grov.

- Mange bilister er ikke opmærksomme på, at de kører for tæt. Når politiets medarbejdere stopper bilister i trafikken og viser filmoptagelser af deres kørsel, bliver mange overraskede over, at de ikke holder tilstrækkelig afstand og dermed skaber farlige situationer, lyder det fra chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Erik Terp Jensen, i en pressemeddelelse.

Fart er farligt
Selv om du er kommet for sent ud ad døren, er det en dårlig idé at forsøge at indhente det tabte ved lige at trykke lidt ekstra på pedalen.

Politiet har nemlig også et særligt fokus på de hurtigtkørende trafikanter.

- Selv om antallet af alvorlige trafikulykker fortsat falder i Danmark, er der stadig for mange bilister, der kører alt for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare, skriver Erik Terp Jensen.

Færdselsindsatsen skal bakke op om Vejdirektoratets kampagne 'Hold afstand' og Sikker Trafiks kampagne 'Sænk farten - en lille smule betyder en hel del'.

Indsatsen starter i dag og kører indtil søndag 8 maj.

At det er dumt at køre for stærkt, oplevede en 18-årig mand for nylig. Han nåede kun at have sit nyerhvervede kørekort i en time, før han måtte afleverede det tilbage til politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere