Ny gruppevoldtægt i Malmø: Politi undlader at offentliggøre signalement

Fem gange på tre måneder har kvinder anmeldt en gruppevoldtægt i Malmø. Der er endnu ingen anholdte og endnu ingen signalementer

Se noget af svensk politis pressemøde om sagen fra den 29. december. (Video: Aftonbladet)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

For femte gang på knap tre måneder har politiet i Malmø fået en anmeldelse om gruppevoldtægt. Denne gang efter en episode natten mellem fredag og lørdag, hvor en kvinde over 18 år har anmeldt, at hun er blevet bedøvet og udsat for gruppevoldtægt i et lokale i et lejlighedskompleks på Lindängen.

Og for femte gang har politiet valgt at holde kortene så tæt til kroppen, at der ikke er offentliggjort så meget som en flig af et signalement på gerningsmændene. Bortset fra at der altså skulle være tale om mænd.

Det står klart, efter at flere svenske medier - herunder Expressen - mandag aften har skrevet om anmeldelsen og de mange voldtægter, som sættes i perspektiv af Sven-Erik Alhem, der ifølge Expressen er juridisk ekspert.

- Jeg tror, gruppevoldtægterne kan fungere som inspirationskilde for dem, som føler sig draget af fænomenet, siger Alhem til Expressen.

Det er en voksen kvinde, som har anmeldt den nye voldtægt. Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.30 søndag aften.

- Voldtægten skal være sket natten mellem fredag og lørdag. Kvinden, som er over 18 år, har beskrevet, at flere end to gerningsmænd forgreb sig på hende, siger Nils Norling, som er pressetalsperson for politiet i Malmø.

Der er gennemført tekniske undersøgelser på det påståede gerningssted. Blandt andet skulle en specielt trænet sædhund have ledt efter dna-materiale på stedet.

Det var denne politistation i Malmø-ghettoen Rosengården, at angrebet fandt sted torsdag aften. Foto: Stine Tidsvilde. 112 - 18. jan. 2018 - kl. 22:49 Krig i Malmø: - Jeg tør ikke gå ude

- Der er sikret visse spor, som nu skal analyseres. Men det behøver ikke nødvendigvis at være spor fra den mistænkte forbrydelse, fortsætter pressetalspersonen, som også fortæller, at der skal sikres materiale fra overvågningskameraer i området.

Politiet vurderer ikke umiddelbart, at der er en sammenhæng mellem de fem anmeldte gruppevoldtægter, hvor det foreløbig ikke er lykkedes politiet at anholde en eneste mistænkt.

Der er endnu ingen anholdte i de fem sager om gruppevoldtægt. Foto:  IBL Bildbyrå/Krister Hansson
Der er endnu ingen anholdte i de fem sager om gruppevoldtægt. Foto: IBL Bildbyrå/Krister Hansson

Sven-Erik Alhem, der er tidligere politianklager, fortæller, at det kan have mange konsekvenser, hvis ikke det lykkedes at pågribe gerningsmændene.

- Det er en sindssyg farlig udvikling, hvis den ene gruppevoldtægt efter den anden forbliver uopklaret. Dels jager det en skræk i livet på befolkningen. Dels er det vigtigt, at man får stoppet handlingerne, så gerningsmændene ikke kan fortsætte deres virksomhed, siger han til Kvällsposten.

112 - 29. dec. 2017 - kl. 11:38 Svensk politi efterforsker uhyggelig voldtægtsbølge: 18-årig kvinde gruppevoldtaget

Den 15. november fik Malmøpolitiet den første anmeldelse om gruppevoldtægt. Flere ukendte gerningsmænd skulle have forgrebet sig på en kvinde udendørs ved Södervärn.

Dagen efter anmeldtes endnu en gruppevoldtægt. Denne gang ved Sege Park i tilslutning til et festlokale.

En måned senere - 16. december - anmeldte en 17-årig pige, at hun var blevet udsat for gruppevoldtægt. Flere mænd skulle have overfaldet hende på en legeplads ved Sofielund.

Det fik efterfølgende politiet til at advare unge kvinder mod at gå alene rundt.

Knap tre uger senere - 29. december - fik politiet den fjerde anmeldelse om en gruppevoldtægt. Her blev en kvinde overfaldet på Högaholm, hvor politiet siden afspærrede et større område.

Se også: 17-årig gruppevoldtaget i Malmø: Gå ikke alene rundt

Der er endnu ikke udsendt så meget som en flig af et signalement, og det lader ikke til, at de svenske medier er synderligt interesserede i at spørge ind til dem. Det eneste, som politiet har fortalt om de påståede voldtægtsforbrydere, og som er gengivet i svenske medier, er, at der er tale om mænd, og at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem de fem episoder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere