Ny personpåkørsel giver forsinkelser i Nordvestsjælland

En person er ramt af toget på Holbæk Station

En personpåkørsel på Holbæk Station har onsdag formiddag givet problemer for togtrafikken gennem stationen.

Politiet blev alarmeret om personpåkørslen klokken 9.20, og efterfølgende kørte der ikke tog i omkring en times tid.

I stedet blev der indsat togbusser mellem Regstrup og Tølløse på Nordvestbanen, mens der blev indsat togbusser mellem Stenhus og Holbæk på Odsherredbanen, mens politiet arbejdede på stedet.

Siden er togtrafikken dog atter genoptaget, om end det forventes, at der vil være forsinkelser og uregelmæssigheder frem til klokken cirka 11.30, skriver P4 Trafik på Twitter.

Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser til Ekstra Bladet, at der ikke er noget, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag påkørslen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere