Ny priskrig fra i morgen: Sådan rammer det trafikken

Kæmpe shoppingcenter åbnes lørdag i Herlev - og det vil kunne mærkes på trafikken i området, forudser politiet

Fra lørdag morgen er politiet og Hjemmeværnet til stede i området ved det nye shoppingcenter i Herlev. (Foto: Nima Stock)
Fra lørdag morgen er politiet og Hjemmeværnet til stede i området ved det nye shoppingcenter i Herlev. (Foto: Nima Stock)

Navnet siger næsten det hele: BIG.

Og stor - eller voldsom - bliver trafikken også lørdag, når det store shoppingcenter klokken 7 åbner 15 kæmpebutikker som Elgiganten, Silvan og Harald Nyborg.

Elgiganten har bygget denne 'klinik' i butikken, hvor kunderne - mod betaling - kan få service til deres IT-produkter. (Foto: Ekstra Bladet) Teknologi - 30. okt. 2015 - kl. 14:02 Elgiganten kontra Power: Lørdag affyres næste skud i elektronik-krigen

Allerede da elektronikbutikken Power 'snig-åbnede' i BIG 3. oktober mødte 20.000 kunder op.

Det tal forventer Københavns Vestegns Politi bliver markant større, og opfordrer nu flest muligt til at bruge de S-tog eller busser, der kører til og fra området ved centeret, i stedet for bilen.

Sådan ledes trafikken ved BIG
Fra lørdag morgen er politiet og Hjemmeværnet til stede i området, hvor Havfruevej og Svanereden er spærret for indkørsel.

Samtidig kan kunder kun køre ind til BIG ad Stationsalleen - og skal forlade centeret igen via udkørslen til Herlev Hovedgade.

Her vil det alene være muligt at dreje til højre – altså ind mod København, oplyser politiet fredag eftermiddag.

Sådan så indgangen ved Elgiganten ud fredag formiddag, hvor flere hundrede kunder i snart en uge har ventet på butikkens åbning. Tilbuddet om at købe en telefon eller computer for blot 1 krone trækker. (Foto: Ekstra Bladet)
Sådan så indgangen ved Elgiganten ud fredag formiddag, hvor flere hundrede kunder i snart en uge har ventet på butikkens åbning. Tilbuddet om at købe en telefon eller computer for blot 1 krone trækker. (Foto: Ekstra Bladet)
 

Fjerner ulovligt parkerede biler
Politiet opfordrer i øvrigt bilister, der lørdag kører via Motorring 3, til, at de bruger afkørsel 20 (Gladsaxe V) frem for afkørsel 21 (Frederikssundsvej), der ligger lige ved siden af centeret.

Forvent også, at der bliver holdt nøje øje med ulovligt parkerede biler i området.

De vil ifølge politiet blive fjernet for ejerens regning.