Ny race-sag: Tæver sort mand for at stjæle bil - sin egen!

PhD-studerende Lawrence Crosby var mildest talt chokeret, da han blev stoppet og efterfølgende overfaldet for biltyveri - bilen var nemlig hans egen. Se optagelsen her

Crosby når kun lige at stige ud af bilen og række armene op, før betjentene ligger oven på ham. (Video: Evanston Police Department)

- Det er mit køretøj, hr.! Jeg har bevis(...) Jeg købte dette køretøj 23. januar 2015 hos Chevrolet i Libertyville!

Mast mod jorden og låst på arme og ben forsøgte den sorte Lawrence Crosby på denne nat i oktober '15 alt, han kunne, at overbevise betjentene oven på sig om, at han var en lovlydig PhD-studerende og ikke en biltyv, som politiet var af overbevisningen.

Det var imidlertid bare ikke nok.

112 - 20. sep. 2016 - kl. 11:19 Video afslører: Politifolk i USA dræber ubevæbnet sort bilist

Optagelser afslører forløbet
Forinden var Crosby, der var på vej til universitetet, blevet stoppet foran en kirke i byen Evanston nord for Chicago og bedt om at stige ud af bilen og række armene i vejret. Det viser de optagelser, politiet offentliggjorde forrige uge, og som du kan se ovenfor.

Politiet havde fået en anmeldelse på Crosby fra en kvinde, som troede, at den genstand, Crosby havde stået med i hænderne og brugt til at reparere en mindre skade på sin bil, var tiltænkt indbrud i den.

- Han havde en metalstang i hænderne, og det så ud som om, han forsøgte at krænge døren op, fortalte hun ifølge Chicago Tribune politiet over telefonen.

Og da Crosby kørte væk, fulgte hun efter og videregav informationer om, hvor Crosby befandt sig. Hvad hun ikke vidste var, at civilingeniøren var på vej til netop politiet, fordi han bemærkede, hun fulgte efter, og blev paradoksalt nok selv blev utryg.

Så langt nåede han altså bare ikke.

112 - 25. sep. 2016 - kl. 08:20 Politi offentliggør omdiskuteret video: Her dræber betjent sort mand

Indså fejlen - anholdt alligevel
- Stop med at gøre modstand, råber en betjent, mens han ligger på jorden.

- Jeg samarbejder, jeg samarbejder, svarer Crosby presset af de mange kræfter over sig, inden de lægger ham i håndjern med beskeden om, at de er nødt til at finde ud af, hvem bilen tilhører.

Efter en halv times tid blev styrken klar over, at bilen var Crosbys, men han blev alligevel anholdt og taget med på stationen på grund af ulydighed, skriver Washington Post.

En dommer har sidenhen forkastet sigtelserne, men betjentene fik ikke det mindste som en reprimande. Evanston Police har yderligere kun forsvaret deres handlinger.

Frigivelsen af videoen kommer på et tidspunkt, hvor debatten om, hvorvidt politiet er for hurtige til at bruge deres beføjelser - særligt over for minoriteter, raser.

Se også: Video ryster USA: Fire sigtet for racevold mod handicappet

I 2015, hvor episoden fandt sted, blev 991 mennesker skudt og dræbt af politiet i USA. I 2016 var tallet 963.

Se den absurde misforståelse i klippet øverst

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere