Ny sag mod Levakovic-fætre

Alpacino Petrovic og Jimmi Levakovic skulle have været i retten tirsdag, men sagen blev udsat på grund af manglende fremmøde

Jimmi Levakovic (til venstre) og Alpacino Petrovic skal i retten igen. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)
Jimmi Levakovic (til venstre) og Alpacino Petrovic skal i retten igen. (Foto: Ekstra Bladet/Privatfoto)

Et forsøg på tyveri fra en guldsmed i september sidste år kunne tirsdag have kostet den berygtede Levakovic-klan et par domme oveni den i forvejen uendeligt lange liste.

Men fætrene Jimmi Levakovic og Alpacino Petrovic slap for at sidde foran dommeren, fordi to af deres formodede medskyldige i sagen aldrig mødte op i retten, ligesom den ene - Alpacino - aldrig havde fået forkyndt anklageskriftet.

Således var det kun Jimmi Levakovic, der rent faktisk mødte op i Retten i Glostrup, og dommeren valgte at udsætte sagen.

112 - 20. feb. 2015 - kl. 12:22 TV: Se sigøjnergangsters vanvidskørsel

De fire mænd er tiltalt for 9. september sidste år at have forsøgt at stjæle smykker fra 'Plaza Ure og Smykker' i Glostrup Shoppingcenter.

Ifølge tiltalen gik de hen til kassen og fik - under påskud af at ville købe en ring - butiksassistenten til at åbne en montre med guldsmykker, hvorefter de forsøgte af aflede dennes opmærksomhed.

Da det ikke lykkedes, stak Alpacino Petrovic ifølge anklageskriften hånden ned i montren og tog to guldringe med en samlet værdi på mindst 8700 kroner og forsøgte at stjæle dem, men det mislykkedes. Salgsassistenten greb nemlig hans hånd og fravristede ham ringene, hvorefter de fire mænd måtte tage flugten.

Gimi Levakovic, selvudnævnt boss for Levakovic-klanen, nægter at tage ansvar for de mange fængslede i hans familie. Foto: Jakob Jørgensen 112 - 31. mar. 2015 - kl. 08:55 Gangsterboss om ti fængslede Levakovic'er: Ikke mit ansvar

Ifølge sagens anklager er der endnu ikke berammet en ny dato for tyverisagen.

Alpacino Petrovic sidder i forvejen fængslet i en sag om vanvidskørsel i en narkorus, hvor han fik tre år og tre måneders fængsel, ligesom han blev udvist af Danmark i 12 år.

Han er tidligere dømt for diverse kriminelle forhold, ligesom han i 2013 var internationalt efterlyst af politiet i Sverige for påstået mishandling af sin dengang 25-årige kone.

Det var i denne BMW på svenske plader, at Alpacino Petrovic i oktober sidste år foretog sin vanvidskørsel gennem Københavns gader. 112 - 20. feb. 2015 - kl. 08:37 Sigøjnergangster udvist: Kørte vanvidskørsel i narkorus

Jimmi Levakovic er til gengæld en af familiens mest rutinerede indbrudstyve og er i de seneste fire år i alt idømt 20 måneders fængsel i seks forskellige sager om indbrud i lejligheder i Storkøbenhavnsområdet.

26. marts fik han så endnu en fængselsdom - denne gang for i september 2014 at have plyndret en SuperBrugsen i Valby for 40 kartoner cigaretter i forening med sin fætter Alpacino og to andre romaer. Han erkendte og fik en dom på fire måneder bag tremmer.

Gimi Levakovic, yderst til venstre, sammen med øvrige medlemmer af Levakovic-klanen. Mere end halvdelen af de myndige familiemedlemmer sidder for tiden i fængsel. Privatfoto Krimi Overblik: Det er Levakovic-klanen knaldet for

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere