Ny skudepisode: Politiet dræber mand på Nørrebro

En tredje skudepisode har fundet sted tidligt søndag morgen. En mand er død efter en skudveksling med politiet

Her ligger den mand, som politiet dræbte omkring Nørrebro Station (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Politiet har ved 05-tiden skudt og dræbt en mand ved Nørrebro Station i København. Det bekræfter kommunikationschef i Københavns Politi Mads Jensen over for Ekstra Bladet.

Politiet havde tidligere på dagen haft en adresse på Nørrebro under observation.

- På et tidspunkt ankom en person, der kunne være interessant i forhold til efterforskningen. Manden blev råbt an, han åbnede ild mod politiet og blev derefter skudt. Manden er afgået ved døden. Ingen politibetjente blev ramt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ekstra Bladets udsendte fortæller, at politiet er massivt til stede ved Nørrebro Station.

- De står med maskinpistolerne fremme og har afspærret et stort område omkring stationen, siger han.

Tredje skudepisode
Det er tredje skudepisode i København på under et døgn. Politiet undersøger, om personen står bag både skudattentaterne ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade.

Kort efter midnat  åbnede en mand ild foran den jødiske synagoge i Krystalgade i København. En civil person omkom og to betjente blev såret.

Lørdag eftermiddag blev en 55-årig mand dræbt og tre betjente såret, da en mand affyrede op mod 30 skud ved et debatarrangement i krudttønden på Østerbro, hvor den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks deltog.

Ved begge episoder lykkedes det gerningsmanden at slippe væk.

Live Blog Terror på østerbro
 

1 af 4 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 4 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 4 (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 4 Politiet ved den dræbte person. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere