Ny udvikling i Bendtner-sagen: Nu er begge tiltalt

Både fodboldspilleren og taxachauffør er nu tiltalt i omstridt voldsepisode

Se sagens seneste pressemøde med Nicklas Bendtner i fuld længde her.

Anklagemyndigheden i København rejser nu tiltale mod fodboldspilleren Nicklas Bendtner for vold mod en taxachauffør. Chaufføren tiltales samtidig for forsøg på vold.

Det oplyser advokat Mette Grith Stage, der repræsenterer taxachaufføren.

- Jeg kan sige, at der er blevet udarbejdet et anklageskrift mod begge parter.

- Min klient er blevet tiltalt for at kastet med en ukendt genstand mod Bendtner og hans kæreste uden at ramme. Han nægter sig skyldig, siger hun.

Bendtner stillede op på et pressemøde i Trondheim, da han vendte hjem til sin norske klub efter den voldsomme bytur, men svarede ikke på spørgsmål om den konkrete sag. Foto: TERJE PEDERSEN Intl. fodbold - 3. okt. 2018 - kl. 12:28 Nu er taxachauffør afhørt i Bendtner-sagen: Her er den første reaktion

Mette Grith Stage oplyser, at sagen er forhåndsberammet til den 2. november ved Københavns Byret.

Voldsepisoden fandt sted klokken 02.24 natten til 9. september i indre København. Den danske fodboldspiller var sammen med sin kæreste på vej hjem fra byen, da parret tilsyneladende blev uvenner med taxachaufføren.

Ifølge Rasmus Krochin, kommunikationschef hos Dantaxi, måtte taxachaufføren efterfølgende på operationsbordet med en brækket kæbe.

Ifølge taxaselskabet var Rosenborg-angriberen den aggressive part, mens kæresten Philine Roepstdorff i sit indlæg på Instagram forklarer, at kæresteparret i protest var steget ud af taxaen, da chaufføren blev ved med at køre den modsatte retning af, hvad de ønskede.

Taxaselskabet har tidligere oplyst til Ekstra Bladet, at der eksisterer videomateriale fra aftenen.

Mette Grith Stage oplyser til Ekstra Bladet, at hendes klient forsat er mærket af episoden.

- Han har stadig gener efter overfaldet og er sygemeldt. Og så er han selvfølgelig også påvirket af, at han nu også selv er tiltalt. Det havde han bestemt ikke regnet med, siger Mette Grith Stage.

Ekstra Bladet har indtil videre forgæves forsøgt at få fat i Nicklas Bendtners forsvarer for at spørge, hvordan han forholder sig til tiltalen.

Han har dog tidligere oplyst, at hans klient nægter sig skyldig.

Opdateres..

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen