Ny ulykke for de efterladte: Dræbte Peters værksted plyndret af tyve

For blot seks uger siden var Dækcentralen i Slangerup centrum for en voldsom tragedie, da en ansat dræbte indehaveren Peter Schytt Hollesen og efterfølgende tog livet af sig selv. Nu er tyve så brudt ind i den hårdtprøvede familievirksomhed

Peter Schytt Hollesens kiste bæres ud fra kirken tilbage i januar.

For blot seks uger siden dannede Dækcentralen i Slangerup scene for et uhyggeligt drama, da en 33-årig ansat på værkstedet dræbte den 46-årige indehaver af virksomheden Peter Schytt Hollesen med flere knivstik, hvor efter han tog livet af sig selv.

Siden da har familie og de resterende ansatte på værkstedet foruden sorgen og frustrationen over de tragiske tab af menneskeliv, kæmpet med at få Dækcentralen på ret køl igen og drive virksomheden videre.

Men blot seks uger efter de to dødsfald er Dækcentralen i Slangerup blevet ramt af en ny ulykke.

Natten til søndag fik virksomheden besøg af endnu ukendte gerningsmænd, der blandt andet stjal virksomhedens sorte WV Transporter samt en del dæk, fælge og andre endnu uidentificerede genstande på værkstedet.

Indbruddet rammer dermed det familiedrevne værksted ekstra hårdt, da man i forvejen kæmpede for at udfylde hullet efter dræbte Peter Schytt Hansen, der sikkert og kompetent tidligere ledede stedet.

Peter Schytt Hollesen ledede Dækcentrallen og dens ansatte, før han blev dræbt d. 18. januar (Privatfoto)
Peter Schytt Hollesen ledede Dækcentrallen og dens ansatte, før han blev dræbt d. 18. januar (Privatfoto)

- Følelserne sidder uden på tøjet. Det var næsten ligesom at være tilbage til den dag, Peter blev dræbt. Følelserne væltede op i mig, da vagtfirmaede ringede og fortalte mig om indbruddet. Det var ikke særligt fedt, at komme tilbage på værkstedet(efter indbruddet red.), fortæller Betina Hollesen, søster til Peter Schytt Hollesen til Ekstra Bladet.

Efter broderens død, har hun sagt sit job op og helliget sig familievirksomheden, som Peter og Betinas mor har overtaget styringen med.

- Jeg synes det er rigtigt svært. Det går op og ned. Nogle dage går det bedre end andre.

Under normale omstændigheder ville stedet være videoovervåget, men da politiet i forbindelse med den seks uger gamle drabssag har haft overvågningsudstyret pillet ned, var dette ikke blevet installeret igen.

På trods af indbruddet glæder Betina Hollesen sig dog over en ting:

- Heldigvis er ingen af de dæk, vi opbevarer for vores kunder, blevet stjålet, fortæller hun til Ekstra Bladet.

I forbindelse med indbruddet efterlyser Dækcentralen deres sorte WV Transporter med registreings nummer GE 91662.

1 af 2 
2 af 2 Afdøde Peter Schytt Hollesens værksted er blevet plyndret af ukendte gerningsmænd blot seks uger efter indehaveren brutalt blev stukket ihjel (Foto Jonas Reher)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere