Ny ulykke på studentervogn: 19-årig slog hovedet mod bro

Det kunne være endt helt galt på en studentervogn, da en 19-årig mand blev ramt af en bro

Ved du noget eller var du til stede på vognen, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Det var få centimeter fra at gå galt, da en flok nyudklækkede studenter skulle fejre huen på vognen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Episoden fandt sted klokken 20.15 søndag aften, da en vogn fyldt med studenter kørte langs Egedesvej med 40 km/t. Her stod en 19-årig mand fra Køge på bænk, da vognen kørte under en broen.

Manden blev uheldigvis ramt, og det var tæt på at gå helt galt. Heldigvis slap han med en slem forskrækkelse, skrammer på issen og en mulig hjernerystelse.

'Efter at have passeret en bro gjorde nogle af studenterne chaufføren opmærksom på, at en student havde stået på en bænk på ladet, hvilket havde gjort, at han stak hovedet op over lastbilens tagbøjler', skriver politiet.

Efterfølgende ankom politiet til stedet, hvor de undersøgte de nærmere omstændigheder. Her fandt de frem til, at alle tilladelser og forsikringer var helt efter reglerne

Flere ulykker
Den nye ulykke skete i kølvandet på to andre ulykker i forbindelse med studenterkørsel i weekenden.

Den nyudklækkede student, som lørdag eftermiddag blev kvæstet, da han faldt af en lastbil under en studenterkørsel i Tappernøje, er fortsat i kritisk tilstand.

- Han lænede sig ud over gelænderet på lastbilen og faldt af, mens lastbilen kørte, fortalte politiets vagtchef tidligere lørdag.

Lastbilen kørte 50 til 60 kilometer i timen ved uheldet. Politiet tilkaldte en bilinspektør, som har undersøgt ulykkesstedet.

Foto: Per Rasmussen 112 - 1. jul. 2018 - kl. 06:13 19-årig student er i livsfare efter fald fra lastbil

Også en gruppe studenter fra Nørresundby Gymnasium har været involveret i et uheld under deres studenterkørsel. Lørdag aften kom seks studenter således lettere til skade, da lastbilen, som de kørte med, bremsede hårdt op.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Lastbilen med 21 unge mennesker ombord måtte foretage en undvigemanøvre, da en varebil efter en overhaling drejede skarpt ind foran studentervognen, fordi der kom en modkørende bil.

Ingen af de tilskadekomne faldt af lastbilen, men de fik knubs, da de blev kastet rundt imellem hinanden.

Se også: Studentervogn måtte foretage undvigemanøvre: Seks studenter kvæstet

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere