Nye anholdelser for skyderiet fra Fields

Foreløbig er otte blevet varetægtsfængslet. En niende fremstilles i grundlovsforhør i dag

Her kan du se video fra stedet. Det er optaget den dag, skyderiet fandt sted. (Video: Linda Johansen og Kenneth Meyer)

Københavns politi har foretaget endnu en anholdelse i forbindelse med skyderiet på en parkeringsplads ved indkøbscenteret Fields i København den18. marts, hvor en 17-årig blev skudt i ryggen og en 18-årig i en arm.

Hermed er der 9 anholdte. Otte er allerede blevet varetægtsfængset. Heraf er tre sigtet for drabsforsøg.

Den senest anholdte vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Han har været eftersøgt af politiet siden skudepisoden, hvor han slap gennem politiets afspærring ved Fields og slap væk.

Han blev i aftes klokken ca. 23 anholdt af Nordsjællands Politi, da hans bil blev stoppet ved et tilfældigt rutinetjek, oplyser den centrale efterforskningsleder i København, Sajjad Haider.

Der er tale om en 20-årig ung mand.

En mand er blevet tilbageholdt efter skyderiet i Field's. Et vidne fortalte, at denne mand bar skudsikker vest. Læserfoto 112 - 19. mar. 2015 - kl. 23:50 Skudoffer fra Field's sad fængslet for Aldi-røveri

Ifølge politiets teori var skudepisoden i Field's banderelateret og startede med en anden skudepisode i Herlev, som fandt sted 11. marts, hvor en 21-årig blev skudt og livsfarligt kvæstet. Det var blandt andet broderen til den 21-årige, der var mødt op i Field's for angiveligt at tage hævn.

Den 21-årige blev skudt, da han sad bag rattet i bilen. Hans 25-årige storebror var med i bilen og er blandt de anholdte fra det formodede hævn-opgør i Field´s i går.  (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 19. mar. 2015 - kl. 15:28 Så sin bror blive skudt: Tog hævn i Field's

Flere øjenvidner så de to grupper støde sammen op mod skyderriet. Blandt andet Christian Schultz, som arbejder i sandwich-baren 'Retreat' på den midterste etage i Fields.

- De kom løbende hen imod os og stoppede få meter fra sandwichbaren, hvor jeg stod med to kunder. De råbte af hinanden, men holdt hele tiden en 'sikkerhedsafstand', fortalte han efter episoden til Ekstra Bladet.

- De svinede hinanden til og råbte noget i stil med: 'Vi mødes foran hovedindgangen, så knepper vi jer,' fortalte han.

Da politiet fik meldingen om skud på en familieparkeringsplads i indkøbscentret den 18. marts, slog de storalarm. Politiet omringede og afspærrede hele Field’s og stoppede Metroen, mens gerningsmændene blev jagtet.

Politiet mistænker en sammenhæng mellem skyderiet i Herlev onsdag 11. marts og opgøret i Field’s i går. (Polfoto/Finn Frandsen) Krimi Brutalt bandeopgør: Vi mødes ved hovedindgangen - og så knepper vi jer!

En mand på 19 år blev anholdt klokken 12.14. En 26-årig klokken 12.15. Tre andre mistænkte - en 25-årig og to 20-årige mænd - fik håndjern på klokken 12.48.

En slap dog ud af jernringen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere