Nye anklager mod Sarkozy: Forsøgte at bestikke dommer

Den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy er blevet tiltalt for korruption og bestikkelse. I en række telefonopkald skal Sarkozy angiveligt have forsøgt at bestikke en dommer

Nicolas Sarkozy i et opkald under et EU-møde i 2009. FOTO: Geert Vanden Wijngaert
Nicolas Sarkozy i et opkald under et EU-møde i 2009. FOTO: Geert Vanden Wijngaert

Nicolas Sarkozy, der var Frankrigs Præsident fra 2007 til 2012, skal i retten for anklager om korruption og bestikkelse.

Eks-præsidenten skulle eftersigende have forsøgt at bestikke en dommer, som undersøgte anklagerne om ulovlig finansiering i hans kampagne fra 2007, skriver BBC.

Dommeren, der hedder Gilbert Azibert, og Sarkozys advokat forventes også at skulle i retten.

Undersøgelsen fangede Sarkozy
Der har været mistanke om, at Sarkozy fik midler til sin kampagne for det franske præsidentembede af Libyens daværende diktator, Muammar Gaddafi. Det er ulovligt at finansiere sin kampagne med udenlandske midler, og derfor blev en efterforskning sat i gang.

Efterforskningen bestod blandt andet i at aflytte eks-præsidentens telefon, hvor man altså har fanget ham i endnu en lovovertrædelse.

Ifølge anklagen har Sarkozy brugt et alias - Paul Bismuth - og har tilbudt dommeren en forfremmelse i Monaco, hvis han videregav oplysninger om efterforskningen af Sarkozys kampagne.

Sarkozys advokater har anklaget efterforskerne for at gå ud over deres beføjelser og kaldt telefonaflytningerne uberettigede.

Der har også været mistanke om Nicolas Sarkozys finansiering af hans mislykkede præsidentkampagne i 2012.

Nicolas Sarkozy. FOTO: Geert Vanden Wijngaert Samfund - 20. mar. 2018 - kl. 09:02 Tidligere fransk præsident fængslet

Se også: Politi sigter Sarkozy for ulovlige pengebidrag fra Gaddafi

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere