Nye barske anklager: Tv-stjerne risikerer 40 års fængsel

Korruptionssag kan sende skuespilleren Lori Loughlin bag tremmer i mange år

Skuespiller Lori Loughlin risikerer en langvarig fængselsstraf, hvis hun kendes skyldig i at have bestukket folk for at få sine døtre ind på et prestigefyldt universitet. Foto: AFP
Skuespiller Lori Loughlin risikerer en langvarig fængselsstraf, hvis hun kendes skyldig i at have bestukket folk for at få sine døtre ind på et prestigefyldt universitet. Foto: AFP

Skuespiller Lori Loughlin risikerer op til 40 års fængsel, hvis hun kendes skyldig i at have bestukket folk for at få sine døtre ind på drømmestudiet i Californien.

Det skriver Associated Press.

Loughlin og 18 andre forældre, der endnu ikke har erklæret sig skyldige i skandalen, blev tirsdag sigtet for nye forhold, herunder hvidvask af penge.

Anklager: Bestak ansatte
Loughlin, der medvirkede i tv-serien 'Hænderne Fulde', er nu sigtet for brevsvindel, banksvindel og hvidvask af penge, hvilket samlet har en strafferamme på op til 40 år, oplyser anklageren i Massachusetts.

Loughlin er anklaget for at have betalt 500.000 dollars - godt tre millioner kroner - under bordet for at få sine to døtre optaget på University of Southern California.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lori Loughlin er kendt for sin rolle i tv-serien 'Hænderne Fulde'. Her forlader hun retten i Boston med sin mand, Mossimo Giannulli (tv). Foto: Reuters
Lori Loughlin er kendt for sin rolle i tv-serien 'Hænderne Fulde'. Her forlader hun retten i Boston med sin mand, Mossimo Giannulli (tv). Foto: Reuters

Registreret som atlet
I alt 46 personer – herunder kendte erhvervsfolk og skuespillere - blev anholdt i marts i en omfattende korruptionssag, hvor velhavende forældre betalte store pengebeløb for at få deres børn ind på prestigefulde universiteter

Ifølge anklagerne har forældrene betalt en person til at bestikke ansatte på skolerne. Deres børn er derefter blevet registreret som eksempelvis dygtige sportsudøvere, hvilket kan føre til optagelse. De kan også have fået registreret højere karakterer.

Der er tale om bestikkelse for i alt 25 millioner dollar, oplyser myndighederne.

Datteren vidste intet
Mandag tilstod 'Desperate Housewives'-stjernen Felicity Huffman og 12 andre forældre deres rolle i korruptionssagen. Anklageren går efter en straf til Huffman på mellem fire og ti måneders fængsel. Hun er ikke sigtet for pengevask.

Artiklen fortsætter under billedet...

Felicity Huffman har erklæret sig skyldig i svindelnummeret. Foto: Reuters
Felicity Huffman har erklæret sig skyldig i svindelnummeret. Foto: Reuters
 

Huffman har udsendt en pressemeddelelse, hvor hun forklarer, at hun ’skammer sig’.

- Jeg vedkender mig min skyld og tager det fulde ansvar for mine handlinger og konsekvenserne heraf, siger hun og forklarer, at hendes datter ikke var vidende om svindlen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere