Nye billeder offentliggjort: Fly ramte lade og eksploderede i ildkugle

Pilot og passagerer blev forbrændt, men slap mirakuløst levende fra dramatisk flystyrt på Endelave

Her går landingen galt og flyet lander før landingsbanen. Video: Havarikommissionen.

Piloten og tre passagerer slap mirakuløst med livet i behold, men tre af personerne fik alvorlige forbrændinger, da et to-motorers fly styrtede på øen Endelave nord for Fyn eksploderede i flammer.

Kun takket være hurtig hjælp fra vidner, og det lokale beredskab overlevede de fire personer.

Det fremgår af Havarikommissionen rapport om flystyrtet, der skete 3. juni sidste år, som kommissionen har offentliggjort torsdag.

Sammen med rapporten har Havarikommissionen offentliggjort en ny video af styrtet.

På videoen kan man se flyet, et Partenavia P68B, først ramme en kornmark for enden af landingsbanen, hvor hovedhjulet knækker af, da det rammer en lille grøft.

Flyet fortsætter helt ude af kontrol og drejer mod venstre på landingsbanen, hvor det først rammer et parkeret fly og et træ før det stødte ind i en lade og lå stille.

Ild i passagerer og pilot
Piloten var slået bevidstløs, men det lykkedes de tre passagerer at kravle ud af flyets højre side. Venstre motor og propel kørte stadig, så passagererne måtte kravle under flyets hale, hvor den ene passager blev vædet af brændstof, der strømmede ud.

Se også: Tre personer alvorligt tilskadekomne efter dramatisk flystyrt

Passagererne løb væk fra flyet, der i det samme eksploderede i en ildkugle. Der gik ild i den ene passager og en anden blev også forbrændt.

Imens var piloten heldigvis kommet til bevidsthed, og det lykkedes ham at kravle ud af passager-døren, mens der gik ild i piloten.

Tililende vidner gik straks i gang med at pøse vand på de forbrændte mennesker, men vandet slap hurtigt op.

artiklen fortsætter under billedet

Flyet udbrændte efter at det først ramte et træ og laden i baggrunden. Foto: Havarikommissionen
Flyet udbrændte efter at det først ramte et træ og laden i baggrunden. Foto: Havarikommissionen
 

Da redningshelikoptere nåede frem til Endelave blev alle fire fløjet direkte til behandling på Rigshospitalet.

Flyet kom fra Rendsburg Schachtholm i Nordtyskland. Den 53-årige pilot havde tidligere landet på Endelave, men kun i en-motors fly, aldrig et to-motors.

Havarikommissionen har haft svært ved at undersøge ulykken, fordi flyet udbrændte og piloten har et posttraumatisk hukommelsestab.

Filmede styrtet
Men et vidne filmede flyet under den dramatiske landing, og optagelsen har været til stor hjælp for opklaringen af ulykken.

Vejret var klart, og piloten fløj inden landingen over flyvepladsen for at inspicere den.

Havarikommissionen mener, at piloten ville lave en kort landing på bane 29 med en kort indflyvning, og at hans opfattelse af dybde-perspektivet blev forstyrret, så flyet var for lavt nede under landingen og derfor ramte en lille grøft ved vejen for enden af landingsbanen.

Det fik landingsstellet til at kollapse, og flyet snurrede rundt ude af kontrol.

Endelave flyveplads er privatejet. Efter tidligere episoder, hvor fly har misset landsingsbanen, advarer flyvepladsen på sin hjemmeside på dansk, tysk og engelsk mod at for tidligt 'touch down' på banen, fordi der er en vej og en lille grøft.

Det lokale beredskab fik slukket branden. Foto: Lene Vestergaard
Det lokale beredskab fik slukket branden. Foto: Lene Vestergaard

Flyet brød i brand, da brændstof strømmede ud fra vraget. Foto: Havarikommissionen.
Flyet brød i brand, da brændstof strømmede ud fra vraget. Foto: Havarikommissionen.
 

Flyet ramte dette parkerede fly ved landingsbanen og fortsatte ude af kontrol og stødte ind i laden. Foto: Havarikommissionen
Flyet ramte dette parkerede fly ved landingsbanen og fortsatte ude af kontrol og stødte ind i laden. Foto: Havarikommissionen
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen