Nye billeder: Terroristen cyklede rundt på Strøget mellem drab

Nye billeder afslører, at terroristen Omar Abdel Hamid El-Hussein cyklede rundt i det indre København, før han dræbte Dan Uzan og sårede to politifolk foran synagogen i Krystalgade

Nye overvågningsbilleder afslører, at den 22-årige terrorist, Omar Abdel Hamid El-Hussein, der sidste weekend spredte skræk og rædsel i København, da han ved to angreb skød og dræbte to personer og sårede yderligere fem politifolk i den danske hovedstad, cyklede rundt i Indre København kort før likvideringen af Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade.

På overvågningsbillederne kan man se terroristen cykle rundt på i de befolkede gader, der også om natten er fyldt med liv.

Københavns Politi efterlyser vidner i forbindelse med optagelserne vidner, der lørdag den 14. februar i tidsrummet mellem kl. 2325 og kl. 0041 har opholdt sig i indre by.

Nærmere bestemt i området omkring Storkespringvandet, Købmagergade, Krystalgade og Peder Hvitfeldts Stræde.

Politiet ønsker oplysninger om gerningsmanden for at kunne kortlægge hans færden mellem angrebet på Krudttønden og angrebet i Krystalgade, der skete klokken 00:41 lørdag aften.

- Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set gerningsmanden, idet efterforskningen på nuværende tidspunkt viser, at han i tiden mellem kl. 2325 og gerningstidspunktet kl. 0041 har cyklet rundt i området, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov i en netop udsendt pressemeddelelse.

- Det er vores indtryk, at han har været i området for at rekognoscere forud for skudattentatet, idet han cykler frem og tilbage ad blandt andet Købmagergade, og dermed passerer Krystalgade, hvor han har haft frit udsyn til vagten og politifolk på stedet, siger Jørgen Skov.

Gerningsmanden var iklædt en sort kasket og en sort trøje med en hvid stribe på maven og det ene ærme samt tekst på det andet ærme.

Politiet oplyser i øvrigt, at de tekniske undersøgelser viser, at der på en beklædningsgenstand ved Krudttønden er fundet dna, der matcher Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Vidner bedes kontakte Københavns Politi på 114.

 Fredag blev Omar Abdel Hamid El-Hussein begravet. Her bæres hans kiste. (Video: Kenneth Meyer)

Her ankommer rustvognen med Omar Abdel Hamid El-Hussein

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere