Nye detaljer om skolemassakre: Ildkamp varede i 25 minutter

17-årige Dimitrios Pagourtzis overgav sig først efter en langvarig skudveksling med politiet

I 25 minutter udvekslede politiet ild med den formodede skoleskyder Dimitrios Pagourtzis, der havde forskanset sig i et klasseværelse på Santa Fe High School, Texas.

Sherif Henry Trochesset oplyser, at to betjente ankom til stedet fire minutter efter, de første skud blev afgivet. Flere betjente kom til, men gerningsmanden havde barrikaderet sig med to skydevåben.

Først efter 25 minutter var mareridtet forbi. Ti personer – to lærere og otte elever – havde mistet livet.

- Vi er heldige, at antallet af dræbte ikke var større. Han befandt sig i et klasselokale, mens betjentene stod ude på gangen, siger sheriffen til NBC News.

17-årige Dimitrios Pagourtzis har tilstået skyderiet, der har kostet 10 mennesker livet. Foto: AP
17-årige Dimitrios Pagourtzis har tilstået skyderiet, der har kostet 10 mennesker livet. Foto: AP
 

Der er ingen oplysninger om, hvordan Dimitrios Pagourtzis, 17, blev pågrebet. Han har siden tilstået massakren på sit gymnasium.

De lokale myndigheder oplyser samtidig, at nogle af de 10 dræbte kan være blevet ramt af politiets kugler.

Sherif Henry Trochesset oplyser, at obduktionen af de dræbte vil give svar på, om enkelte ofre blev ramt af skud fra politiet.

- Vi affyrede et minimalt antal skud, men der var trods alt et individ, som prøvede at skyde os, siger sherif Henry Trochesset.

Susan Davidson trøster sin datter Dakota Shrader efter skyderiet. Foto: AP
Susan Davidson trøster sin datter Dakota Shrader efter skyderiet. Foto: AP

Pagourtzis var bevæbnet med en revolver og et oversavet jagtgevær, som tilhørte hans far. Han havde også placeret fire hjemmelavede bomber på skolen, men ingen af dem detonerede.

Politiet har endnu intet motiv til skoleskyderiet, der er det værste siden massakren på et gymnasium i Florida i februar, hvor en tidligere elev dræbte 17 personer.

'En god dreng'
Dimitrios Pagourtzis' far fortæller imidlertid til Wall Street Journal, at hans søn blev mobbet i skolen.

- Han blev drillet, og det gik ham på. Det er den eneste forklaring, jeg kan finde, siger Antonios Pagourtzis, der kalder sønnen 'en god dreng'.

Ifølge Texas-guvernør Greg Abbott havde Pagourtzis planer om at begå selvmord efter skyderiet. Han skal angiveligt dog have fortalt politiet, 'at han ikke havde modet til at begå selvmord'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere