Nye oplysninger og billeder: Politiet jagter ung mand efter eksplosion

Københavns Politi bringer lørdag eftermiddag et nyt signalement af den formodede gerningsmand

Optagelserne herunder viser sekunderne og timerne efter eksplosionen. Optagelser: Kenneth Meyer / Byrd/StevenKnap / privatopatagelse

Se alle billederne nederst i artiklen.

Københavns Politi har lørdag eftermiddag modtaget 52 henvendelser i forbindelse med eksplosionen på den lokale politistation på Nørrebro, der skete natten til lørdag. 

Det oplyser chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Bergen Skov på et pressemøde.

Samtidig bringer politiet nye oplysninger om signalementet på den formodede gerningsmand.

Blandt andet bar gerningsmanden på en sort plastikpose med teksten "Solid". Det var først meldt ud, at der var tale om en pose fra Rema 1000.

- Gerningsmanden kommer gående af Hermodsgade mod Tagensvej. Han bærer en plastikpose. Der er tale om en mørk pose med Solid på den ene side og et lyst udråbstegn på den anden side, siger Jørgen Bergen Skov.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Den formodede gerningsmand

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 

Signalement af formodet gerningsmand

Københavns Politi har lørdag formiddag udsendt et signalement af en mand i forbindelse med eksplosionen på Nørrebro.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at der er tale om den formodede gerningsmand.

  • Han beskrives som 15-25 år, 170-180 centimeter høj og almindelig af bygning.
     
  • Han var iført en sort jakke med afstivet skygge på hætten, der var trukket over hovedet.
     
  • Han havde mørke, løstsiddende bukser på med en lomme på højre bukseben, der også havde et lyst mærke på lommen. Hans sko var sorte med sorte såler. Han medbragte en plastikpose med teksten "!Solid".
     
  • Vidnet har set ham løbe mod Sigynsgade og derfra videre mod Skjolds Plads.

Eksplosionen ved politistationen kommer mindre end en uge efter en lignende hændelse ved Skattestyrelsens bygning i Østerbro i København.

Politiet siger lørdag formiddag, at det er for tidligt at sige, om der er en sammenhæng mellem de to eksplosioner, men at det indgår i deres efterforskning.

Ifølge chefpolitiinspektøren stillede gerningsmanden posen på fortorvet ved indgangen til politistationen, hvorefter den kort efter blev bragt til sprængning. 

Herefter forlader han stedet mod Sigurdsgade og videre mod Titangade og videre nordpå mod Vermundsgade.

Gerningsmanden beskrives som en mand i alderen 15-25 år, 170-180 centimeter høj og almindelig af bygning.

Han var iført en sort jakke med afstivet skygge på hætten og hætten trukket over hovedet, mørke løstsiddende bukser med en lomme på højre bukseben, lyst mærke på lommen på buksebenet og sorte sko med sorte såler.

Personer, der har været i området natten til lørdag mellem klokken 03.15 og 03.30, vil politiet gerne i kontakt med på 114.

Særligt efterlyser politiet en fører af en lys bil, en taxachauffør, to cyklister og en person, der er iført lyse sko, der kommer gående fra Titangade og får øje på den efterladte pose og derefter vender sig rundt og løber bort.

Det var klokken 03.18, at der skete en eksplosion ved Københavns Politis nærpolitistation på Hermodsgade 3 på Nørrebro.

Ingen personer er kommet alvorligt til skade ved eksplosion.

 

1 af 2 Foto: Anthon Unger
2 af 2 Politiet beskriver posen som sort med et stort udråbstegn på den ene side og teksten 'Solid' på den anden side. Foto: POLITIFOTO

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere