Nye oplysninger om trippeldrab: Tre unge dræbt med revolver

Københavns Politi søger viden om en revolver, som tre unge mænd menes likvideret med på Frederiksberg i november

Sagen kort: Sådan foregik det. (Foto: Kenneth Meyer/redigering: Signe Breitenstein)

Da to gerningsmænd natten til 11. november trængte ind i en lejlighed og dræbte Mike Vinther, Phillip Rasmussen og Suhaib Jaffar, var det ene gerningsvåben efter alt at dømme en revolver.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse, hvor de søger vidner, der har viden om, hvem der ejer en revolver som det formodede gerningsvåben, eller hvorfra revolveren stammer.

Se også: 23-årig sigtet: Ville hævne trippeldrab

- Efterforskningen og de kriminaltekniske undersøgelser har vist, at der ved drabene blev anvendt to forskellige skydevåben – et haglgevær (kaliber 20) og en revolver, skriver politiet.

Revolveren er med stor sandsynlighed enten af mærket US-REVOLVER eller Iver Johnsons Arms, som ses på billederne herunder.

Revolverne her er udlånt fra National Kriminalteknisk Centers våbensamling for at vise offentligheden, hvilken type våben der formodes at være brugt i trippeldrabet.
Revolverne her er udlånt fra National Kriminalteknisk Centers våbensamling for at vise offentligheden, hvilken type våben der formodes at være brugt i trippeldrabet.
 

Politiet er ikke i besiddelse af det formodede gerningsvåben, men mener at det er en af de ovenstående revolvere, udlånt fra National Kriminalteknisk Centers Våbensamling, som er blevet benyttet ved den iskolde likvidering, der skete mens de tre unge mænd lå og sov.

- Det har ikke været muligt under efterforskningen at konstatere, hvorfra revolveren stammer (stjålet eller lignende), og Københavns Politi håber derfor med offentliggørelsen, at vidner, som har kendskab til personer, der har haft en revolver af ovennævnte type og mærke, vil rette henvendelse til Københavns Politi, skriver politiet i pressemeddelelsen.

112 - 8. dec. 2015 - kl. 10:49 Politiet om trippeldrab: Dræbte mænd havde mange fjender

- Det kan f.eks. være en våbensamler, en skytteforening eller lignende, der eventuelt har mistet revolveren - eksempelvis under et indbrud.

Udover det formodede gerningsvåben er det sparsomt med oplysninger i sagen, men politiet har tidligere meldt ud, at drabet formentlig skete omkring klokken 03.40 om natten, hvor to mænd blev set på stilladset foran bygningen på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg, hvor de tre unge mænd opholdt sig.

Venner til dræbte Mike Vinther, Suhaib Jaffar og Phillip Rasmussen bliver lige nu fremstillet i grundlovsforhør sigtet for våbenbesiddelse i forbindelsen med en formodet planlagt hævnaktion (Foto: Privat) 112 - 12. jan. 2016 - kl. 12:57 Anholdt for planlagt hævnaktion: Tre har drabelig fortid

Gerningsmændene kørte efterfølgende væk i en mindre, mørk bil - formentlig ud af Christian Paulsens Vej, til venstre ad Sønderjyllands Allé og videre i retning mod Peter Bangs Vej.

De to mænd beskrives som værende:

A: Mørklødet, 20-30 år, 185-190 cm høj, slank af bygning og iført sort jakke - formentlig dynejakke - og sorte bukser på gerningstidspunktet.

B: Mørklødet, 20-25 år, 165-170 cm høj, almindelig af bygning, kort karseklippet hår og iført sort tøj på gerningstidspunktet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere