Nye optagelser fra Grimhøj: Slå børn der ikke beder til gud

TV2 har offentliggjort nye optagelser fra Grimhøjmoskeen i Aarhus med opsigtsvækkende udtalelser

Se interview med formanden for Grimhøj-moskéen og Den Muslimske Sammenslutning, Oussama El Saadi her

Grimhøjmoskeen i Aarhus har flere gange været i centrum for sine relationer til yderligtgående islamister og for en meget grovkornet tolkning af Koranen.

Søndag aften var moskeen atter i vælten, da hemmelige optagelser dokumenterede, hvordan en imam prædikede om hårde straffe for utroskab i muslimske lande.

Grimhøj-moskeens Abu Bilal underviser i straf for utroskab. (Foto: Casper Dalhoff) 112 - 28. feb. 2016 - kl. 15:19 Medie: Grimhøj-imam underviser muslimer om stening og pisk

Den kontroversielle prædiken har medført fornyet hård kritik af moskeen, men mandag aften bringer TV2 yderligere brand til bålet.

I en ny offentliggjort optagelse viser TV2 nemlig, hvordan en imam forklarer tilhørerne, at det kan være nødvendigt at slå børn, hvis ikke de sørger for at bede til gud.

- Det er obligatorisk for jer at lære dem at bede, fra de er syv år. Og endda slå dem, hvis de ikke laver Salah (beder, red.), når de er 10 år, lyder det fra imamen på optagelserne.

Se også: DF til Støjberg: Luk Grimhøj og tag en retssag bagefter

Her understreger han, at det ikke er tilladt at slå i ansigtet eller på andre følsomme steder, men at man for eksempel kan slå børnene på skulderen.

- Bliver man slået på en opdragende måde, når man er lille, ved man godt, hvorfor man har fået de slag. Det husker man i det voksne liv. Det er det, der er vigtigt, lyder det.

Optagelserne er lige som søndagens afsløring en del af programmet 'Moskeerne bag sløret', som bliver sendt for første gang tirsdag aften på TV2.

Formand for Grimhøj-moskéen, Oussama El Saadi, rejser spørgsmål ved de nye TV 2-afsløringer om stening af utro muslimske kvinder. - Det er måske et 40 sekunder langt klip med vores imam Abu Bilal, men hvad har han sagt før og efter klippet, spørger Oussama El Saadi. (Foto: Anita Graversen) Samfund - 29. feb. 2016 - kl. 19:09 Grimhøj Moské igen i skudlinien: Alt fra Allah er godt

Formanden for Moskeen på Grimhøjvej, Oussama El-Saadi afviser over for TV2, at der bliver opfordret til vold mod børn i moskeen. Han hævder blandt andet, at optagelserne ikke viser det sande billede, og at TV2 kun bringer få sekunder af flere timers optagelser.

- Nej, vi har ikke noget, som de her ting siger. Nej. Der er en straf ligesom en... Et pres på en eller anden måde, med børn, til at overholde deres religion eller bøn. Men ikke noget med, at man slår. For det er forbudt i forhold til religionen, at man slår, siger formanden til TV 2.

Tilsvarende udmelding kom Oussama El-Saadi med over for Ekstra Bladet tidligere mandag, hvor han også kom ind på TV2's afsløring om opfordringen til at slå børn.

- Der bliver lagt pres på børnene for, at de skal læse og forstå koranen, men det er ikke det samme, som at vi beder forældre om at slå deres børn. Jeg slår heller ikke mine børn og bryder mig ikke om folk, der gør det, lød det fra Oussama El Saadi over for Ekstra Bladet.

Opfordring til forbrydelse
Ifølge Trine Baumbach, strafferetsekspert på Københavns Universitet, er det på kanten af loven at opfordre til at slå sine børn.

Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, men forklarer, at anstiftelse eller opfordring til vold generelt kan være strafbart.

- Udgangspunktet er, at man ikke må opfordre folk til at begå forbrydelser, og hvis den opfordring, man kommer med, er tilstrækkeligt konkretiseret, så kan man faktisk risikere at blive dømt for medvirken til vold, siger hun til TV2.

Trine Baumbach påpeger, at det kan være en skærpende omstændighed, hvis der opfordres til vold mod børn.

- Man kan sige, at børn har en særlig stærk ret på det her punkt, fordi de er særligt sårbare, når de er i forældrenes varetægt, siger hun.

Søndag aften meddelte Østjyllands Politi på Twitter, at de er i færd med at undersøge moskeen ovenpå offentliggørelsen af de første optagelser.

Og mandag aften, nogle timer før den seneste afsløring fra TV 2, har også justitsminister Søren Pind givet udtryk for, at han er opmærksom på problematikken fra moskeer som den på Grimhøjvej.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere