Nye spor af forsvundne Thomas gav ingen svar

Det lykkedes ikke politiet og Missing People at finde Thomas Stralner lørdag aften trods nye spor

19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har nu været forsvundet siden han fredag 15. januar var på bytur i Randers (Privatfoto)
19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har nu været forsvundet siden han fredag 15. januar var på bytur i Randers (Privatfoto)

Poltiet og Missing People er igen på bar bund i sagen om Thomas Stralner.

Lørdag var der ellers et lille håb, da Missing People havde fundet nye spor i Randers Havn, men det viste sig blot at være en bunke skrammel på bunden af havet.

Det oplyser Missing Peoples René Nielsen til Ekstra Bladet.

- Vi havde nogle både ude og lede efter ham, og vores sonar-radar viste noget på bunden, som måske kunne være Thomas. Derfor sendte politiet dykkere ud for at hjælpe os, men var ikke ham, siger René Nielsen til Ekstra Bladet.

Se også: Nye spor i sagen om forsvundne Thomas

Missing People fortsætter med at lede efter Thomas Stralner, men det ser efterhånden svært ud.

- Vi fortsætter naturligvis med at forsøge at finde ham, men vi er desværre ved at løbe tør for ideer om, hvad vi skal gøre, siger René Nielsen til Ekstra Bladet.

Lørdag aften har Missing Peoples kontaktpersoner i samarbejde med politiet underrettet de pårørende om, at de nye spor igen var uden svar.

Nødråb fra faren
Så sent som fredag har Thomas far, Michael Stralner, givet et nødråb i et brev til Ekstra Bladet.

- Efter nu snart 4 uger efter at vores elskede søn Thomas forsvandt i Randers, står vi stadig uden vores dreng. Vi ville have større chance for at finde ham hvis politiet ville hjælpe os lidt.

Se også: Politi indsætter både og drone i jagten på Thomas

- Vi er og har været på havnen hver eneste dag. Vi er her for at se, hvad der bliver gjort og hvad vi selv kan gøre for at finde Thomas. Vi presser på for at få beredskabsstyrelsen til at tage opgaven, da de har udstyr og mandskab til at finde Thomas, har Michael Stralner skrever til Ekstra Bladet.

19-årige Thomas Stralner forsvandt natte til d. 16 januar, efter en bytur i Randers. Siden har ingen set den savnede unge mand.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen