Nye spor i sagen om forsvundne Thomas

Politiet og Aarhus Brandvæsen har sendt dykkere til Randers Havn, fordi der er nye spor i sagen om forsvundne Thomas Stralner

19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har nu været forsvundet siden han fredag 15. januar var på bytur i Randers (Privatfoto)
19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har nu været forsvundet siden han fredag 15. januar var på bytur i Randers (Privatfoto)

Thomas Stralner har været forsvundet siden den 16. januar, men nu kan der være et gennembrud i sagen.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Missing People har ledt efter ham hele dagen, og de har fundet nye spor. Derfor har vi sendt dykkere derud for at undersøge sagen, siger vagtchef Bo Christensen til Ekstra Bladet.

Thomas forsvandt d. 16. januar, og den 24. januar opgav politiet eftersøgningen. Forstår du godt, at Thomas forældre gerne vil finde deres søn? nationen - 12. feb. 2016 - kl. 17:30 Nødråb: Hvor længe skal min dreng ligge på bunden af Randers Fjord?

Politiet leder lige nu i samarbejde med Aarhus Brandvæsen efter den 19-årige HF-elev, der forsvandt efter en tur i byen.

Angiveligt har Missing People opsnuset et konkret sted i havnen, hvor de har mistanke om, at Thomas Stralner er.

Nødråb fra faren
Så sent som fredag har Thomas far, Michael Stralner, givet et nødråb i et brev til Ekstra Bladet.

- Efter nu snart 4 uger efter at vores elskede søn Thomas forsvandt i Randers, står vi stadig uden vores dreng. Vi ville have større chance for at finde ham hvis politiet ville hjælpe os lidt.

Se også: Politi indsætter både og drone i jagten på Thomas

- Vi er og har været på havnen hver eneste dag. Vi er her for at se, hvad der bliver gjort og hvad vi selv kan gøre for at finde Thomas. Vi presser på for at få beredskabsstyrelsen til at tage opgaven, da de har udstyr og mandskab til at finde Thomas, har Michael Stralner skrever til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere