Nygift par dræbt i bilulykke på vej til deres bryllupsrejse

Den 28-årige brud faldt angiveligt i søvn bag rattet - og både brud og brudgom blev dræbt på stedet

Amy og Stephen blev gift ved en lille ceremoni for ca. 14 dage siden. De mistede begge livet en trafikulykke i søndags. (Foto: Privatfoto/Facebook)
Amy og Stephen blev gift ved en lille ceremoni for ca. 14 dage siden. De mistede begge livet en trafikulykke i søndags. (Foto: Privatfoto/Facebook)

Det nygifte par den 28-årige Amy Moffat og 30-årige Stephen Graham fra staten Utah i USA blev dræbt på stedet, da deres bil søndag aften blev smadret i en trafikulykke, fordi den 28-årige brud Amy Moffat angiveligt faldt i søvn bag rattet. Ulykken skete i staten Washington, mens parret i bil var på vej til deres bryllupsrejse i byen Whistler i den canadiske stat British Columbia.

Ifølge politiet i staten Washington faldt Amy Moffat i søvn bag rattet, kort før ulykken skete kl. ca. 19.30 nær byen Yakima.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News, og New York Post.

Ifølge det lokale medie The Spokesman Review har myndighederne udtalt, at bilen begyndte at dreje til venstre. Men da Amy Moffat i den forbindelse vågnede op, forsøgte hun hurtigt at rette bilens retning op. Og det fik den røde pickup-bil til at vælte og rulle rundt.    

Det nygifte pars bedste ven Spencer Luczak kørte i en bil lige bag brudeparret. Han har til Fox 13 Now forklaret følgende:

- Shakespeare kunne ikke have skrevet denne historie. Jeg løb hen til deres væltede bil lige efter ulykken. Men på det tidspunkt vidste jeg allerede inderst inde, at de var døde, fortæller Spencer Luczak og tilføjer:

- Jeg så dem leve sammen, jeg så dem cykle sammen, smile sammen og grine sammen. Og jeg så dem dø sammen. Men de døde hånd i hånd, og derfor er jeg sikker på, at de stadig er sammen.

Amy og Stephen var altid sammen. Og de elskede at lave sjov og ballade sammen. (foto: Privatfoto/Facebook)
Amy og Stephen var altid sammen. Og de elskede at lave sjov og ballade sammen. (foto: Privatfoto/Facebook)
 

For et par uger siden 13. august afslørede Amy Moffat i et opslag på Facebook med adskillige billeder fra brylluppet, at hun netop var blevet gift med Stephen Graham, Hun skrev dengang følgende dybt rørende tekst:

'I denne weekend følte jeg mig som den lykkeligste kvinde i verden. Jeg har ikke haft mulighed for at afsløre detaljer omkring mit forhold til Stephen Graham. Det er der nogle få grunde til. Stephen og jeg besluttede at gifte os ved en intim borgerlig ceremoni kun med den nærmeste familie som gæster. Det skete lige nedenfor de høje bjergtoppe fra Wasatch-bjergene i Utak. Det skete lige ved siden af en rislende bæk. Stephen og jeg gik ind i et fælles liv og blev mand og kone. Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor meget jeg elsker den mand. Jeg har aldrig følt mig mere elsket, og jeg er blevet behandlet som en dronning. Stephen er mere end jeg nogensinde kunne drømme om som en partner, som en elsker og som en ven. Lige nu er vores ægteskab indtil døden os skiller. Men meget snart vil vi også få bekræftet vores ægteskab for Gud i en kirke. Stephen. Jeg føler mig som den heldigste kvinde i verden. Tak for hvert eneste tossede og smukke øjeblik, vi har haft sammen indtil nu. Jeg kan næsten ikke vente på, hvilke eventyr der ligger frem for os.'

 

1 af 2 Amy og Stephen var altid sammen. Og de elskede at lave sjov og ballade sammen. (foto: Privatfoto/Facebook)
2 af 2 Amy og Stephen blev gift ved en lille ceremoni for ca. 14 dage siden. De mistede begge livet en trafikulykke i søndags. (Foto: Privatfoto/Facebook)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere