Nygift par udsat for voldsomt overfald

De blev angrebet af 12 unge mænd, der var bevæbnet med baseball-bats, en økse og en machete - advarsel mod stærke billeder

Ægteparret står frem i medierne og fortæller om deres voldsomme skader i forbindelse med et groft overfald. (Foto: Men Media)
Ægteparret står frem i medierne og fortæller om deres voldsomme skader i forbindelse med et groft overfald. (Foto: Men Media)

Et nygift par fra Grimsby i England står nu frem i medierne og viser deres skader frem efter et voldsomt overfald, de blev udsat for i maj måned. Her blev de angrebet af 12 unge mænd, der blandt benyttede basebal-bats, en økse og en machete. Den 50-årige Teresa Mciver har til nyhedsbureauet Men Media oplyst, at hun og hendes ægtemand Neil fik alvorlige hovedskader samt brækkede ribben i forbindelse med det brutale overfald, der fandt sted i byen Grimsby i North East Lincolnshire.

Overfaldet fandt i øvrigt sted kun seks måneder efter, at de var blevet gift.

Det skriver flere medier heriblandt Grimsby Live, Metro og Mirror

Teresa og Neil blev gift for seks måneder siden. I maj måned i år blev deres lykke afbrudt i forbindelse med et meget voldsomt overfald. (Foto: Men Media)
Teresa og Neil blev gift for seks måneder siden. I maj måned i år blev deres lykke afbrudt i forbindelse med et meget voldsomt overfald. (Foto: Men Media)

Teresa Mciver, der arbejder som sygeplejerske for demente patienter, frygtede på et tidspunkt, at hendes ægtemand Neil var blevet dræbt, da hun så ham ligge på gaden med et åbent sår i hovedet.

Politiet i Humberside har anholdt tre personer i forbindelse med den voldelige episode. En 27-årig mand skal fremstilles i retten mandag den 28. oktober. De to andre er blevet løsladt, mens politiet fortsætter efterforskningen.

Ægteparret fra Grimsby blev angiveligt angrebet af gruppen af unge mænd, fordi de tidligere på aftenen havde haft et skændsmål med en ung mand, der siden var kørt væk.

Teresa Mciver fortæller, at hun stadig tænker på overfaldet.

- Det var et blodbad. Jeg tror, at en af naboerne ringede efter en ambulance, så vi hurtigt kunne blive kørt til hospitalet.

Teresa brækkede flere ribben og fik en punkteret lunge samt flere skader i ansigtet. Hendes ægtemand, Neil, blev syet med 32 sting i hovedet og har fået plastikkirugi på sin hånd, efter at han fik en voldsom skade på hånden.

Ægteparret har siden overfaldet haft problemer med at falde i søvn, og Teresa får ofte mareridt, hvor hun drømmer om den voldsomme hændelse.

- Vi har opgraderet sikkerheden i vores hus og ser ofte på overvågningskameaet for at undersøge, om der er nogle på vej for at banke på vores dør, fortæller Teresa og tilføjer:

- Neil har følt sig så skyldig, fordi han ikke var i stand til at forsvare mig. Men jeg vil ikke bare holde mig tilbage og bare stå og se på, fortæller Teresa, der under det voldelige angreb forsøgte at hjælpe sin ægtemand.

- De sidste mange måneder har været forfærdelige. Og vi kan næsten ikke vente på at få nogle svar i den her sag, fortæller Teresa.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Neil blev alvorligt såret i hovedet og på den ene hånd. (Foto: Men Media)
Neil blev alvorligt såret i hovedet og på den ene hånd. (Foto: Men Media)

Efter overfaldet har parrets søn, der ønsker at være anonym, forklaret episoden således:

- Min mor og Neil var på besøg hos en ven, da de pludselig blev konfronteret af en ung fyr, der begyndte at genere dem. Han kørte hurtigt væk fra stedet, fordi de havde svaret ham igen. Og de tænkte ikke mere over sagen.

- Men da de senere forlod deres vens hus, blev de pludselig overfaldet af en gruppe unge mænd bevæbnet med baseball-bats, macheter og oven i købet en økse, har sønnen tidligere fortalt.

Teresa har stadig mareridt i forbindelse med det grusomme overfald. (Foto: Men Media)
Teresa har stadig mareridt i forbindelse med det grusomme overfald. (Foto: Men Media)

1 af 4 Teresa og Neil blev gift for seks måneder siden. I maj måned i år blev deres lykke afbrudt i forbindelse med et meget voldsomt overfald. (Foto: Men Media)
2 af 4 Teresa har haft jævnlige mareridt siden det brutale overfald. (Foto: Men Media)
3 af 4 Neil blev alvorligt såret i hovedet og på den ene hånd. (Foto: Men Media)
4 af 4 Ægteparret står frem i medierne og fortæller om deres voldsomme skader i forbindelse med et groft overfald. (Foto: Men Media)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere