Nygift tysker på krydstogtskib:- Jeg undrede mig over ubåd

Tysker på bryllupsrejse skød hurtige billeder af Peter Madsens ubåd, da den sejlede ud på dødstur

Peter Thompson var ikke den eneste på skibet, der bemærkede ubåden. Video: Frank Junge

Tyskeren Peter Thompson var ombord på krydstogtskibet Aidabella i sommer, hvis sejlads, som Peter Madsen er tiltalt for at have forstyrret, da han stævnede ud i ubåden UC3 Nautilus på den skæbnesvangre tur.

- Jeg var blevet gift to uger før, og krydstogtet på Aidabella var vores bryllupsrejse, fortæller Peter Thompson, der bor i Kiel.

Krydstogtet varede ni dage, og Peter Thompson fortæller, at København var krydstogtets sidste stop før, det sluttede dagen efter i Kiel.

Privatfoto 112 - 23. jan. 2018 - kl. 13:48 Tiltalt for hensynsløs sejlads: Var ved at påsejle krydstogtskib

- I København var vi på et par ture i byen,  blandt andet en havnerundfart. Der så jeg en ubåd ligge ved den gamle militærhavn (Holmen, red).

- Jeg har altid været lidt nysgerrig af natur. Og vi fik at at vide, at den danske marine ikke længere har ubåde.

Efter rundturen i havnen, var det tid til atter at gå ombord i krydstogtsskibet, der lagde fra kaj.

- Det var en smuk aften, og efter aftensmaden gik vi op på agterdækket for at nyde den fine aften.

LIVE

- Der så jeg en lille ubåd komme sejlende. Jeg undrede mig lidt over, hvad det var for en ubåd. Kunne den være tysk? Jeg tog fire hurtige billeder. Jeg så, at en lille båd lagde til ved ubåden, fortæller han.

Dagen efter ved middagstid lagde krydstogskibet til i Kiel, og Peter Thompson gik fra borde.

- Da vi var kommet hjem, kiggede jeg nærmere på billederne og så, at der stod UC3 på siden, fortæller han.

- Da jeg derefter skrev det ind i søgefeltet, kom der pludseligt alle mulige historier frem. Det var overvældende, så mange historier, der kom frem, og som beskrev forløbet, fortæller Peter Thompson.

Siden har han opmærksomt fulgt sagen.

Og da Ekstra Bladet fortæller ham, at krydstogtskibet måtte foretage kursændring, svarer han:

- Det var ikke noget, vi bemærkede som sådan. Det var bare en smuk aften og en ellers dejlig tur, fortæller han.