Det nye skoleintranet, Aula, er siden mandag blevet misbrugt til at sende trusselsmails til flere skoler i Danmark.
Politiet tager truslerne alvorligt, men trusler på blandt andet Tingstrups Skole i Thisted og Klarup Skole i Nordjylland har været falske, bekræfter Nordjyllands Politi til Nordjyske.
- Vi efterforsker det, men vi vurderer ikke, at der er en risiko, siger Jess Falberg, der er vagtchef i Nordjyllands Politi, til avisen.
Onsdag oplyser Sydøstjyllands Politi, at de har modtaget en anmeldelse om en trussel på Juelsminde Skole i Hedensted Kommune. I en pressemeddelelse skriver de, at efterforskningen vil blive koordineret med andre politikredse.
Han understreger, at forældre roligt kan sende deres børn i skole onsdag.
Efterforskningen skal afdække, om det er samme gerningsmand, der står bag truslerne flere steder.
- Truslens ordlyd fremstår som afsendt af en elev, men efterforskningen rettes især mod afdækning af, om der er tale om samme gerningsmand og modus som i de foregående tilfælde.
Skolerne har fået lov at fortsætte arbejdet, mens politiet efterforsker truslerne. Der er ingen grund til bekymring, lyder det i pressemeddelelsen.
De oplyser dog, at de fortsat taget truslerne meget alvorligt.