Nyt offer for seriemorder fundet i sø

Endnu et lig er fundet i en kuffert på Cypern. 35-årig mand har erkendt drab på migrantkvinder

Politiet i Cypern har fundet endnu et lig, der sættes i forbindelse med en formodet seriemorder. Foto: AFP
Politiet i Cypern har fundet endnu et lig, der sættes i forbindelse med en formodet seriemorder. Foto: AFP

Politiet i Cypern har fundet endnu et lig, der sættes i forbindelse med en seriemorder, der har tilstået drab på syv migrantkvinder og børn.

Det skriver Associated Press.

Det opløste lig er fundet i en sø, hvor et andet lig blev fundet i sidste uge. Begge lig var placeret i en kuffert, siger en politikilde.

En 35-årig kaptajn i hæren har siden midten af april været i politiets varetægt. Han har tilstået at have dræbt fem kvinder og to piger, der var døtre af de dræbte kvinder.

Lagt i kuffert
Den formodede seriemorder har selv fortalt politiet, at han har smidt tre af sine ofre i søen, der ligger vest for den cypriotiske hovedstad, Nicosia.

Han har forklaret, at han lagde dem i kufferter, som han smed i vandet.

Foto. AFP
Foto. AFP
 

Fire af de dræbte menes at være fra Filippinerne. Blandt dem er en mor og hendes seksårige datter.

De tre andre drabsofre er en kvinde fra Rumænien og hendes otteårige datter samt en kvinde fra Nepal.

Skriftlig tilståelse
Politiet har oplyst, at det har fået skriftlige tilståelser fra den 35-årige mand, der er anholdt i sagen.

Den anholdte har forklaret, at han har mødt kvinderne på nettet. De fleste af dem var ansat som rengøringsdamer eller hushjælpere. De forsvandt i perioden mellem september 2016 og juli eller august 2018.

Der tændes lys for ofrene i Mitsero, der ligger uden for hovedstaden Nicosia. Foto: AFP
Der tændes lys for ofrene i Mitsero, der ligger uden for hovedstaden Nicosia. Foto: AFP
 

Manden er endnu ikke formelt tiltalt for de syv drab, som han har tilstået over for politiet.

Kun to af de fem lig, der indtil videre er fundet, er blevet identificeret. Det drejer sig om to filippinske kvinder.

Sagen om seriemorderen har udløst stærke reaktioner i Cypern, hvor politiet har fået kraftig kritik for ikke at have undersøgt sagerne om de forsvundne kvinder godt nok.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere