Nyt om attentatmanden fra Belgien: Han slog mand ihjel timer før

Den belgiske indenrigsminister oplyser, at attentatmanden fra Liége dræbte en fjerde person natten til tirsdag. Flere timer inden han slog tre mennesker ihjel på åben gade

Her bliver gerningsmanden bag politidrab i Belgien overrumplet af politiet (Video: Ruptly)

Allerede inden det frygtelige angreb på åben gade i den belgiske by Liége, hvor tre mennesker blev dræbt, havde den formodede gerningsmanden slået et menneske ihjel.

Det oplyser den belgiske indenrigsminister, Jan Jambon, onsdag morgen.

Ifølge Het Laatste Nieuws dræbte gerningsmanden sin tidligere makker i fængselscellen, og politiet er nu i fuld gang med at undersøge, hvilken betydning det har haft for de tre drab senere på dagen.

Her blev først to kvindelige politifolk angrebet med kniv, hvorefter attentatmanden tog deres pistoler og skød og dræbte dem begge. Efterfølgende skød drabsmanden en tilfældig forbipasserende, inden han barrikaderede sig på en skole.

Artiklen fortsætter under billedet

Skyderiet fandt sted foran en bar i Liége tirsdag formiddag. Foto: AP
Skyderiet fandt sted foran en bar i Liége tirsdag formiddag. Foto: AP

- Manden angreb politifolkene bagfra med en kniv og stak dem flere gange. Han tog derefter deres våben, som han brugte til at dræbe dem med, siger en talsmand for anklagemyndigheden.

Kort efter lykkedes det dog politiet at få neutraliseret manden.

Den belgiske indenrigsminister har også sat navn på den formodede gerningsmand. Der er tale om Benjamin Herman, der netop har siddet fængslet.

Ukendt motiv
Det er fortsat ikke slået 100 procent fast, hvad der er motivet bag de nu fire drab. Men den belgiske anklager, der tager sig særligt af terrorsager, har overtaget sagen, fortalte en embedsmand til AFP.

- Der er elementer, som peger i retning af, at dette er en terrorhandling, sagde Eric Van Der Sypt, som er talsmand for Belgiens føderale anklagemyndighed.

Se flere billeder fra området umiddelbart efter skyderiet herunder

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere