Nyt rygmærke spøger i København

Mystik om bande med tyrkisk-tyske rødder, der selv erklærer, at de nu er tilstede i Danmark

Sådan ser bandens rygmærke ud. Foto: Privatfoto
Sådan ser bandens rygmærke ud. Foto: Privatfoto

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst eller skriv mail til 1224@eb.dk

Endnu en udenlandsk rygmærkebande har ifølge eget udsagn fået afdeling i København - her er der tale om grupperingen Osmanen Germania, der har rødder i Tyskland.

Ekstra Bladet har været i kontakt med bandens tyske boss, Mehmet Bagci, der fortæller:

- Det er rigtigt, nu er vi også til stede i Danmark.

Kontakten er foregået på Facebook, hvor Bagci ikke svarer på skrift, men i stedet sender små lydfiler indeholdende hans svar.

Han beder Ekstra Bladet kontakte den mulige danske afdelings facebook-side, men siger i samme åndedrag, at hvis der skal gives interview, så skal det være med ham.

- Jeg er den eneste, der udtaler mig, siger han i en anden lydfil sendt til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har forsøgt at skrive til den mulige danske afdeling, men der har man ikke svaret tilbage.

Ekstra Bladet har også spurgt Bagci om interview, men han er ikke vendt tilbage.

Heller ikke personer, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal have tilknytning til Osmanen Germanias nye danske afdeling, har svaret på henvendelser.

Flere politikilder fortæller, at de har hørt rygter om den nye gruppering, men at de endnu ikke har set rygmærkerne i Danmark.


Hør bandebossen Mehmet Bagci fortælle, at klubben nu er til stede i Danmark i lydfilen, som han har sendt til Ekstra Bladet.

Gennem de senere år er der mere eller mindre gået inflation i udenlandske rygmærker. Hvor der tidligere kun var Hells Angels og Bandidos, er der siden kommet yderligere mærker til.

Først var der tale om klubben Satudarah, der har oprindelse i Holland, der åbnede afdeling. Derefter fulgte Gremium, der har tyske rødder. Siden poppede United Tribunes op i Sønderjylland, og i fjor kom så rockerklubben No Surrender til fra Holland.

Tidligere i år var det så grupperingen Black Jackets, der kom til. Også denne klub har rødder i indvandrermiljøet i Tyskland.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen