Nyt skoleskyderi i USA - flere ramt

En dræbt og tre er såret under skoleskyderi på Northern Arizona University's Flagstaff Campus, melder flere medier

USA er fredag blevet ramt af et nyt skoleskyderi.

Det melder flere medier.

Heriblandt ABC News.

En skulle angiveligt være blevet dræbt, mens tre er såret under skyderiet, som er sket på et universitet i delstaten Arizona. Episoden er ifølge ABC News sket ved nogle studieboliger i tilknytning til universitetets campusområde.

Der strømmer allerede nu tweets ud fra universitetets cirka 20.000 studerende, som har tradition for at dele sig op i flere forskellige studenterforeninger, som er navngivet efter bogstaver i det græske alfabet. Skyderiet skulle have ramt ved nogle studieboliger.

- Tanker og bønner til brødrene i Delta Chi. Det græske samfund er her for jer, lyder det i et tweet fra en gruppe studerende på universitetet, der kalder sig for Kappa Delta.

Universitetet fortæller, at politiet har bekræftet hændelsen.

Universitetets talsperson, Eric Dieterle, fortæller til Fox News, at skyderiet foregik på en parkeringsplads tæt på studieboligerne 'Mountain View Hall', som er beliggende i det østlige hjørne af campus-området tæt på skolens fodbold-stadion.

Dieterle fortæller videre, at skyderiet skete omkring klokken 1.20 lokal tid natten til fredag.

Den formodede skoleskytte er blevet anholdt af politiet, lyder det ifølge ABC News i en twitterbesked fra en talsperson fra universitetet.

Og de tre sårede skulle være blevet fragtet til Flagstaff Medical Center til behandling for deres læsioner.

Det er ikke mere end otte dage siden, at 26-årige Chris Harper-Mercer dræbte ni og sårede flere under et skyderi på et college i Oregon.

Dengang talte præsident Obama til nationen og opfordrede kongressen til at lave restriktioner for at forhindre nye skoleskud-sager i at ske. Præsidenten opfordrede til politisk handling og nævnte, at han ikke selv kunne gøre noget ved, at skoleskyderier 'ellers vil fortsætte og fortsætte med at ske'.

26-årig Chris Harper Mercer er identificeret som manden, der torsdag skød og dræbte ni personer på et college i byen Roseburg i Oregon. (Foto: Myspace) 112 - 2. okt. 2015 - kl. 05:23 26-årig identificeret som skoleskyder: 'Han var fuld af had'

Det er endnu uklart, hvad der har været optakt til det nye skoleskyderi.

Opdateres...