Nyt skyderi i København - tredje gang på få timer

For tredje gang torsdag aften er der blevet skudt i København. Denne gang ved Præstelængen i Nordvest

Hundepatruljer er sendt til Præstelængen. Foto: Kenneth Meyer
Hundepatruljer er sendt til Præstelængen. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Københavns Politi har for tredje gang torsdag aften rykket ud til meldinger om skyderi. Denne gang på Præstelængen i Københavns Nordvestkvarter.

- Vi har lige fået en anmeldelse. Vi er på vej derud. Jeg ved ikke mere end det lige nu, siger vagtchef ved Københavns Politi, Michael Andersen, klokken 23.20 til Ekstra Bladet.

Det er altså tredje gang i aften. Hvad er det, der sker?

- Jeg ved det heller ikke. Det er vanvittigt, siger vagtchefen.

Hundepatruljer fra Københavns Politi afsøger området ved Præstelængen, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

- Der er blevet skudt mod en knallert, siger Michael Andersen klokken 24 til Ekstra Bladet.

Et vidne fortæller til Ekstra Bladet, at en bil er blevet set køre fra Præstelængen med høj fart efter skyderiet.

Det kan Michael Andersen ikke bekræfte.

I Tingbjerg var hundepatruljer tidligere torsdag aften ude for at lede efter spor efter en anmeldelse om skud på stedet. Foto: Kenneth Meyer
I Tingbjerg var hundepatruljer tidligere torsdag aften ude for at lede efter spor efter en anmeldelse om skud på stedet. Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet har fået flere meldinger om, at en bil ved 23.30-tiden er i brand under Bispeengbuen. Det er endnu uvist, om den har relation til den nye skudsag.

Om det siger Michael Andersen klokken 24:

- Jeg ved noget om det. Men holder det for mig selv indtil videre.

Michael Andersen ønsker ikke at fortælle, om det er lykkedes politiet at finde patronhylstre eller andet, der kan dokumentere, at et eller flere skud er blevet affyret på Præstelængen.

En bil brænder under Bispeengbuen. Det er endnu uvist, om den har relation til en af aftenens skudsager. Privatfoto
En bil brænder under Bispeengbuen. Det er endnu uvist, om den har relation til en af aftenens skudsager. Privatfoto

Politiet løber kort efter klokken 23.30 med hunde omkring den brændende bil, fortæller vidner til Ekstra Bladet. Brandmænd er ankommet og i færd med at slukke branden.

Tidligere torsdag aften rykkede politiet talstærkt ud til Tingbjerg i bydelen Brønshøj og Folkets Park på Nørrebro efter anmeldelser om skyderier.

- Klokken 21.10 får vi en anmeldelse om, at der er affyret flere skud i området, siger vagtchef Henrik Brix om skyderiet i Tingbjerg.

Kort efter får politiet endnu en anmeldelse om skyderiet i Tingbjerg.

Se også: Flere meldinger om skud i København

Ikke så længe efter måtte politiet også rykke ud til Folkets Park på Nørrebro, hvor der også kom anmeldelser om skud.

- Ingen er umiddelbart ramt, og ingen er anholdt. Vi er ved at se, om vi kan finde vidner og spor, siger Henrik Brix.

Politiet oplyser, at der heller ikke er nogen ramt ved skyderiet i Tingbjerg.

- Vi har ingen meldinger om, at nogen skulle være ramt, og vi er rykket ud for at finde ud af, om der faktisk er blevet skudt, fortæller vagtchefen.

En bil er fredag aften totalt udbrændt under Bispeengbuen. Politiet vil ikke bekræfte, om det er opfattelsen, at bilen kan sættes i forbidnelse med en af aftenens skudsager. Foto: Kenneth Meyer
En bil er fredag aften totalt udbrændt under Bispeengbuen. Politiet vil ikke bekræfte, om det er opfattelsen, at bilen kan sættes i forbidnelse med en af aftenens skudsager. Foto: Kenneth Meyer
 

Hvis det viser sig, at der er blevet skudt alle tre steder, er det den 21., 22. og 23. skudepisode i København på knap to måneder.

Anmeldelserne om skyderiet i Tingbjerg og på Nørrebro kommer samme dag, som Københavns Politi indviede en mobil politistation med seks betjente på Blågårds Plads på Nørrebro.

Den mobile politistation er sat ind i et forsøg på at dæmme op for de mange skyderiet, som har plaget københavnerne hen over sommeren.

Fredag præsenterer justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i øvrigt flere nye tiltag, som skal styrke indsatsen mod banderne.

Der er foreløbig ingen melding om personskade ved nogen af aftenens skyderier.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere