Nyt skyderi i København

Mindst to skud er affyret i København ved Frederiksborgvej. Ingen meldes indtil videre ramt

Københavns Politi oplyser hertil aften, at man har modtaget en anmeldelse om et nyt skyderi.

Anmeldelsen indløb klokken 21.15 og blev indtelefoneret af vidner på stedet.

Denne gang er skuddene faldet på Frederiksborgvej og området er spærret af mellem Tuborgvej og Glasvej, oplyser politiet på Twitter.

Se mere video på localeyes.dk

Ved skyderiet er der blevet affyret mindst to skud.

- Vi har fundet to afskudte hylstre i området, som vi nu er i gang med at afsøge med hunde, oplyser vagtchefen ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Han oplyser desuden, at man ikke har modtaget nogen anmeldelser om eventuelt sårede i forbindelse med skyderiet.

- Der er en enkelt bil, der er set køre fra stedet. I retning mod byen, men hvilken type bil det er, kan vi ikke med de nuværende vidneudsagn sige, siger Jens Christiansen.

Han oplyser desuden, at skuddene netop er faldet fra denne bil.

- Med mindre nye vidner dukker op, skal vi løse denne sag via vores tekniske undersøgelser, for på nuværende tidspunkt har vi ikke meget at gå efter, oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet klokken 23:28.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere