Nyt våben i kampen mod ulve

I et stort område sydvest for Silkeborg kan der nu søges om tilskud til ulvesikre hegn

Skal ulve dræbes? Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening siger nej

Sidste år gik en vestjysk mand så langt, at han skød og dræbte en ulv, hvilket resulterede i en betinget fængselsdom.

Nu er miljøministeren på banen med et mere lovlydigt tiltag for at beskytte får mod ulveangreb.

Et område på størrelse med Bornholm bliver nemlig nu defineret som Danmarks anden ulvezone.

Området på 570 kvadratkilometer ligger som en firkant mellem Silkeborg i nordøst, Herning i nordvest, Brande i sydvest og Nr. Snede i sydøst.

Bygge hegn
I området er det muligt for fåreavlere at søge om tilskud til at bygge ulvesikre hegn, som skal beskytte dyrene mod ulveangreb.

- Ulven er et problem for landmænd med udegående husdyr i Midt- og Vestjylland. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe de husdyrholdere, som til stor frustration oplever, at ulven slår deres husdyr ihjel. Derfor har jeg udpeget et nyt tilskudsområde, så vi får udvidet den zone, hvor myndighederne kan hjælpe, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Samtidig med, at det nye område etableres, har miljøministeren valgt at forhøje det tilskud, man kan få til at etablere ulvesikre hegn, fra 80 til 100 procent.

FAKTA: Vogterhunde skal importeres fra Tyskland

Ulveangreb mod eksempelvis får i Danmark er et stigende problem. Derfor lancerer miljøminister Lea Wermelin (S) mandag fire nye tiltag, der skal forebygge ulveangreb mod husdyr.

I Tyskland har de i flere år gjort brug af vogterhunde til at holde ulven væk fra for eksempel får. Det har givet gode resultater i alle områder, hvor vogterhundene bliver benyttet.

Nu bliver det muligt tre steder i Danmark at lave forsøg med brug af vogterhunde:

* Der vil blive givet tilskud til tre projekter med to hunde på hvert sted.

* Hundene skal være certificerede vogterhunde købt i Tyskland.

* Ejeren skal deltage i et kursus om korrekt anvendelse af vogterhundene.

* Pilotprojektet i Danmark tager afsæt i tyske erfaringer med vogterhunde.

* I Tyskland anvendes racen pyrenæerbjerghund.

* Ingen tyske fåreavlere har mistet får til ulve efter at have anskaffet sig vogterhunde.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

Hvis man oplever gentagne angreb på sine husdyr, er det en betingelse for at få kompensation for dræbte husdyr i de to områder, at man har forsøgt at sikre sine dyr mod ulveangreb.

Fåreavler Sven Joensen er dog skeptisk over for tiltaget.

- Praktisk set er hegnspuljen ikke brugbar, da hegnet er for svært at vedligeholde, siger han til TV2 Østjylland.

Han mener, at myndighederner burde tage ansvar for at forhindre ulvens færden fuldstændig.

- Ansvaret og økonomien for ulvens problematiske adfærd skal tilbage til det offentlige. For andre dyrearter er der jagtid. Det må man ikke på ulven, siger Sven Joensen, der er fåreavler, til TV2 Østjylland.

Sven Joensen synes dog, at et bebudet tiltag om vogterhunde ser lovende ud.

Ønsket vogterhunde
Flere fåreavlere har nemlig ønsket at bruge vogterhunde til at beskytte dyr på marken efter tysk forbillede. Det bliver nu muligt med et pilotprojekt, hvor der ydes støtte til certificerede vogterhunde tre steder i Danmark, som hver får to hunde.

- Der er gode erfaringer med vogterhunde fra Tyskland, og derfor skal vi også prøve ordningen af i Danmark. Vi starter med at give tilskud til vogterhunde tre steder, og så skal vi se, om ordningen skal gøres permanent, siger Lea Wermelin.

Vogterhunde kan f.eks. være et alternativ i områder, hvor indhegning er særligt udfordrende.

- Jeg kan godt forstå bekymringen hos de mange, som skriver til mig om ulve. Vi skal overholde vores forpligtelse til at beskytte ulven, men fra dansk side arbejder vi løbende på at få en fleksibel forvaltning af ulven - også når det gælder regulering. Derfor har vi i oktober været medunderskriver på en erklæring i EU-kommission fremsat af Frankrig, som netop understreger ønsket om mere fleksibilitet, siger Lea Wermelin.

I den seneste status estimerede DCE, Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus estimerer, at der var fem voksne ulve og seks hvalpe i Danmark.

Se også: Mand troede han var bidt af ulv: Viste sig at være en hund

Samfund - 28. sep. 2019 - kl. 14:46 Flere ponyer bidt ihjel

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere