Nyt vidneudsagn om 18. maj: Politiledelse var informeret om skydeordre

I ny kommentar kommer der nye oplysninger frem om den historiske maj-aften i 1993

De  i Danmark hidtil mest voldsomme gadekampe mellem demonstranter og politi udbryder d. 18. maj 1993 på Nørrebro efter folkeafstemningen om tilslutning til den såkaldte Edinburgh-aftale.
Politiet affyrede for første gang i fredstid skud mod en menneskemængde - 113 skud i alt. 11 demonstranter og 20 politibetjente blev såret. Foto: Jens Dresling
De i Danmark hidtil mest voldsomme gadekampe mellem demonstranter og politi udbryder d. 18. maj 1993 på Nørrebro efter folkeafstemningen om tilslutning til den såkaldte Edinburgh-aftale. Politiet affyrede for første gang i fredstid skud mod en menneskemængde - 113 skud i alt. 11 demonstranter og 20 politibetjente blev såret. Foto: Jens Dresling

I tv-dokumentaren ’Skydeordren, der blev væk’, som DR2 sender torsdag aften, fortæller den nu 59-årige tidligere urobetjent Flemming Sloth Andersen, hvad han oplevede tidligt om morgenen efter de blodige uroligheder på Nørrebro den 18. maj 1993 i kølvandet på folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen.

Det skriver information.

Flemming Sloth Andersens beretning vælter de forklaringer, der hidtil er kommet fra den øverste ledelse af Københavns Politi om de omfattende uroligheder.

Det nye er, at Flemming Sloth Andersen sammen med daværende delingsfører for urobetjentene i området Jens Anker Kristensen tog ind til Politigården ved halvfiretiden om morgenen, hvor den øverste ledelse af Københavns politi var samlet. Delingsføreren forklarede den daværende politidirektør Poul Eefsen, vicepolitidirektør Annemette Møller og to andre ledere, at han havde givet ordre til at skyde. På spørgsmål fra Poul Eefsen fortalte Flemming Sloth Andersen, at han personligt havde lavet sigteskud, og at han havde skudt direkte mod en demonstrant.

Torben Koch, der i 23 år har været advokat for politiet, siger i udsendelsen, at de nye oplysninger er »noget af det mest rystende, jeg nogen sinde har hørt.«

For på trods af, at forløbet i årene efter blev undersøgt seks gange – to gange af Københavns Politi selv, to gange af daværende rigsadvokat Asbjørn Jensen, én gang af ombudsmanden og endelig af en kommission nedsat af daværende justitsminister Bjørn Westh – har det ikke tidligere været fremme, at politiledelsen få timer efter var orienteret om, at der var afgivet skydeordre, og at der var skudt direkte mod demonstranterne.

Poul Nyrup Rasmussen, der for 25 år siden var nytiltrådt som statsminister, kalder i udsendelsen Flemming Sloth Andersens beretning for »en slags missing link i hele historien«.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen