Obamas justitsminister kræver dødsstraf for kirke-massakre

Dylann Roof, 22, er anklaget for drab på ni personer i en kirke i South Carolina

Dylann Roof er anklaget for at have været motiveret af had mod sorte, da han angiveligt åbnede ild i en kirke i South Carolina. (Foto: AP)
Dylann Roof er anklaget for at have været motiveret af had mod sorte, da han angiveligt åbnede ild i en kirke i South Carolina. (Foto: AP)

En 22-årig mand, der er anklaget for at dræbte ni sorte kirkegængere i Charleston i South Carolina, bør straffes med døden.

Det mener den amerikanske justitsminister Loretta Lynch.

- Forbrydelsens karakter og den efterfølgende skade har ledt os til denne beslutning, siger justitsministeren i en kort meddelelse tirsdag.

Dylann Roof er i forvejen sigtet for drab på ni personer af de lokale myndigheder i South Carolina.

Men Roof menes at have været motiveret af had til sorte, og det gør sagen til en hadeforbrydelse og dermed et føderalt anliggende.

Se også: TV: Amerikanere demonstrerer efter nidobbelt drab

Det er meget sjældent, at de føderale myndigheder eksekverer en dødsdom. Sidst det skete var i 2003, oplyser hjemmesiden Death Penalty Info.

Beslutningen om at gå efter dødsstraf kan blive afgørende for, hvordan Dylann Roof forholder sig til skylds spørgsmålet, som han endnu ikke har ønsket at tage stilling til.

Hans forsvarer David Bruck har sagt, at hans klient kan være parat til at erklære sig skyldig i drab, hvis kravet om dødsstraf er taget af bordet.

Anklageren i South Carolina, Scarlett Wilson, har tidligere annonceret, at han vil kræve Roof idømt dødsstraf.

Det var dog ikke populært hos mange af de pårørende til ofrene, som har sagt, at de er villige til at tilgive Roof for drabene.

Dylann Roof havde forud for massakren givet udtryk for racistiske holdninger på sin Facebook-profil. (Foto: AP)
Dylann Roof havde forud for massakren givet udtryk for racistiske holdninger på sin Facebook-profil. (Foto: AP)
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere