Odense-skorsten skal sprænges væk

Politi vil beskytte naboers bygninger med stort antal halmballer før dramatisk nedrivning af kæmpe skorsten midt i Odense

Er du til stede på Grønløkken? Så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (koster alm. takst)

Politiet og eksperter i bortsprængning af bygningskonstruktioner er i øjeblikket ved at lægge planer for en regulær dynamit-nedrivning af den vakkelvorne kæmpeskorsten på Grønløkken i Odense.

Se mere video på localeyes.dk

Skorstenen er omkring 50 meter høj. Den skønnes at være opført for mindst 70 år siden, men kan være endnu ældre. Der har tidligere været et stort mejeri på grunden, hvor skorsten rager op.

Skorstenen blev tidligere i dag vurderet til at være ustabil, fordi diverse tunge bygningsdele var faldet ned fra den, hvorved en bil blev ramt.

Ved middagstid vurderede bygningseksperter efter en besigtigelse, at den risikerer at vælte i blæsevejr. Og derfor har politiet evakueret og afspærret et stort område i det centrale Odense.

- Det er et omfattende arbejde, for vi skal jo ikke blot have sprængt konstruktionen, men også have sikret de omkringliggende bygninger, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

Politiet har både tilkaldt folk fra Beredskabsstyrelsen og det lokale brandvæsen. Desuden er der hidkaldt sprængningseksperter fra et privat firma med speciale i eksplosive nedrivninger.

Præcisions-sprængning

Beredsskabschef Mogens Bjerregaard, Odense Brandvæsen, oplyser til Ekstra Bladet, at der i øjeblikket foregår omfattende forberedelser herunder afdækning af de omkringliggende ejendomme.

- Det er i sagens natur problematisk med en 50 meter høj, ustabil konstruktion, som skal rives ned så sikkert som muligt og uden at anrette skader på omgivelserne.

Sprængeksperter er i øjeblikket ved at beregne faldvinkler samt hvor store mængder eksplosiver, der skal bruges til opgaven.

Masser af halmballer

Det forlød tidligere, at politiet ville forsøge at skærme de omkringliggende bygninger ved at køre en række store lastbiler i stilling som værn mod lufttryk og murbrokker fra detonationerne.

Men nu har politiet i stedet valgt at få kørt et stort antal halmballer ind i stedet for.

- De skal stables i flere lag både i højde og bredde, oplyser politiets indsatsleder Winnie Lund til Ekstra Bladets fotograf på stedet.

Selve sprængningen er foreløbig udsat til kl. ca. 22.

 

 

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere