Øjenvidne: 10-20 mænd med Bandidoslogo tæskede indvandrer

Politiet vil ikke bekræfte oplysninger fra øjenvidne til masseslagsmål på Hestens Bakke i Helsingør

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

- Jeg sad og så Matador sammen med min søster, og så kan vi høre, at nogen råber udenfor. Jeg stikker hovedet ud af vinduet og ser, at mellem 10 og 20 mænd med Bandidos-logoer på trøjerne kommer løbende forbi. De begynder så at slå på en indvandrer, mens de råber 'I kommer bare' og 'vi skal nok få fat på jer'.

Sådan siger en mand til Ekstra Bladet, som af frygt for repressalier ønsker at være anonym.

Se mere video på localeyes.dk

Han taler om et det masseslagsmål, som Nordsjællands Politi tidligere tirsdag aften over for Ekstra Bladet bekræftede havde fundet sted på Hestens Bakke i boligområdet Vapnagård i Helsingør.

Men vagtchef Hans Jakob Reckendorff ønsker ikke at bekræfte vidnets oplysninger.

- Det er nogle meget interessante oplysninger. Jeg vil gerne opfordre vidnet til at tage kontakt til os, for jeg kan ikke bekræfte de oplysninger. Vi har ingen anholdte, siger Hans Jakob Reckendorff til Ekstra Bladet.

Tæsket til blods
Ifølge vidnet skyldtes slagsmålet en episode forinden, hvor den unge mand, der blev overfaldet, angiveligt fra fortovet havde generet føreren af en bil med nogle grene, han havde smidt efter bilen. Pludselig var det væltet ud med mennesker, der satte i løb efter manden og indhentede ham ud for en boligblok.

- Her blev han gennembanket og kom også ned at ligge på jorden. Der er blod på et gelænder, siger vidnet, som ikke turde blande sig, mens slagsmålet stod på.

- Jeg ønskede bare at beskytte min familie og min hund, siger manden, som også fortæller, at nogle af overfaldsmændene var bevæbnede.

- Nogle af dem havde noget, der lignede pinde eller kæppe.

Hvordan kan du være sikker på, at det var Bandidos-rockere?

- Fordi de havde trøjer på med tydelige Bandidos-logoer, siger vidnet til Ekstra Bladet.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis er den overfaldne mand 19 år gammel. Fire fem biler var forud for episoden kørt ud fra Bandidos' klubhus på Stubbedamsvej i høj fart og kørte over for rødt flere gange.

Fløjet til Rigshospitalet
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var indvandreren, der fik tæsk, ved bevidsthed, da redningspersonale kom frem til stedet. Han blev fløjet til behandling på Riget. Nogle af mandens kammerater var forinden kommet til og havde siddet ved ham.

- Men politiet kom meget hurtigt. Det skal siges. På det tidspunkt var rockerne væk, siger vidnet til Ekstra Bladet.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi ønsker heller ikke at af- eller bekræfte, om den overfaldne mand har tilknytning til andre bander som eksempelvis Loyal To Family, som er repræsenteret i Helsingør.

1 af 2 Politiet var massivt til stede i minutterne efter et stort slagsmål ud for en boligblok i Helsingør. (Foto: Allan Andersen)
2 af 2 Blod på et gelænder ud for en boligblok på Hestens Bakke i Helsingør vidner om det overfald, der skete tidligt tirsdag aften. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere